Giveaway: Zenz Mineral Makeup

Jubiiii, gaveregnen fortsætter!

Nu kan damerne fornøje og forkæle sig med endnu mere skøn makeup med god kemi.

Zenz Mineral Makeup er en af de serier, som er bedst placeret i min aktuelle e-guide “Makeup uden kedelig kemi”.

 

 

Serien er baseret på 100% rene mineraler. Den er uden parabener, parfume, mineralske olier, nanopartikler, olier, farvestoffer, Bismuth Oxychloride og talkum. Det er godt gået! 

Kiloprisen kan måske virke høj, men du får til gengæld et koncentreret luksusprodukt, som er drøjt i brug.

Zenz Mineral Makeup er blandt testvinderne i to kategorier i min guide, nemlig:
Bronzer (solskinspudder) til en værdi af 275,-
og
Eyeliner til en værdi af 175,-

Klik på de to links, så får du mere info om produkterne plus gode og konkret anvendelige makeuptips fra Zenz.

Eyelineren gør sig bemærket ved at være i pudderform. En mørk douche trækulsfarve, som også kan bruges som intens øjenskygge. Brug den med pensel i tør eller våd form.

Derfor har jeg fået lov til at udlodde en af hver af netop de to eksklusive produkter!


Sådan deltager du…..

Skriv en kommentar, hvor du fortæller, om du helst vil vinde Bronzer eller Eyeliner – så deltager du!
Hvis du ikke skriver, hvilket af de to produkter du helst vil vinde, er din tilmelding ikke gyldig!
Du behøver ikke at skrive din emailadresse, den finder jeg i bloggens tekniske baglokale.

Der er to vindere, som hver får ét produkt.
Gaven sendes til adresser i Danmark.

Sidste frist for at smide et lod i puljen er tirsdag d. 22. maj kl. 23.59!


PS. Guiden “Makeup uden kedelig kemi” er månedens tema i Klub Sunde Børn her i maj. Vil du vide, hvordan du får guiden gratis? – så hop herhen!

 

Giveaway: Makeup uden kemi fra e.l.f.

DENNE GIVEAWAY ER AFSLUTTET. IKKE FLERE TILMELDINGER, TAK! 

Det kan være en stor udfordring for budgettet, hvis der hver gang skal spyttes ekstra i bøtten, bare fordi man gerne vil have sunde og bæredygtige produkter uden kedelig kemi.

Derfor blev jeg simpelthen så glad, da jeg lavede månedens tema om “Makeup uden kedelig kemi”, og en af jer dejlige læsere gav mig et tip om e.l.f. – det står for eyes lips face.

For her var et makeupmærke med en mineralsk serie (OBS – det er den mineralske serie, vi snakker om!), hvor en masse af produkterne kunne komme med i min guide, fordi de er uden parfume og anden kedelig kemi.

Det danske site finder du her på eyeslipsface.dk.

OG – nu kommer det vigtigste – de koster kun 25 – 50 kroner stykket!

Indholdet er helt fint og minder meget om andre typer mineralsk makeup.

Firmaet har bare minimeret deres udgifter til salg og markedsføring ved det, at de kun sælger via internettet.

Okay, du får ikke lækre økologiske olier og den slags luksus, men du får et helt igennem i orden produkt til en meget fair pris. Normalt indeholder lavprismakeup masser af petrokemikalier, parabener og andre skadelige stoffer. Men ikke her!

I guiden “Makeup uden kedelig kemi” kan du se alle de produkter fra e.l.f., som er kommet igennem mit kemikritiske nåleøje.

E.l.f. har givet mig lov til at udlodde TO gaver hver med FIRE makeupprodukter.

De to vindere får lov til selv at vælge farver på deres fire produkter. 

Jeg har selv testet dem, og jeg er glad og tilfreds.

Jeg har valgt disse fire produkter, som er med i min makeupguide. Booster er en slags pudder.

e.l.f. Mineral Booster

e.l.f. Mineral Lip Liner

e.l.f. Mineral Eye Liner

e.l.f. Mineral Lipstick

Her er links, hvis du har lyst til at kigge nærmere på farvevariationerne:

E.l.f. Mineral Booster

E.l.f. Mineral Lip Liner

E.l.f. Mineral Eye Liner

E.l.f. Mineral Lipstick

 


Sådan deltager du…..

Skriv en kommentar (lige meget hvad) – så deltager du!
Du behøver ikke at skrive din emailadresse, den finder jeg i bloggens tekniske baglokale.

Der er to vindere, som får de fire produkter efter eget farvevalg (forbehold for udsolgte varer).
Gaven sendes til adresser i Danmark.

Sidste frist for at smide et lod i puljen er mandag d. 14. maj kl. 23.59!

PS. Guiden “Makeup uden kedelig kemi” er månedens tema i Klub Sunde Børn her i maj. Vil du vide, hvordan du får guiden gratis? – så hop herhen!

 

Giveaway: Organiqs makeup

Velkommen til den første af fire giveaways her i maj måned med skøn makeup uden kedelig kemi!

Du kan vinde en økologisk læbestift og en økologisk lipgloss, begge fra danske Organiqs. Den heldige vinder vælger selv farver!

Begge produkter er testvindere i maj måneds tema i Klub Sunde Børn, nemlig:
“Makeup uden kedelig kemi – komplet guide til dullegrej uden narrestreger”.

Du kan se alle Organiqs produkter her.

 


Udfordringen med læbestifter og lipgloss er, at selv om de markedsføres som sunde og naturlige, kan de indeholde skadelige stoffer. De fleste læbestifter indeholder for eksempel det røde farvestof Carmine, som mistænkes for at være kræftfremkaldende og kunne skade det ufødte barn. Derudover er der parfume – som er allergifremkaldende, uanset type – i mange typer læbemakeup, samt stoffet bisabolol, som er miljøbelastende.

I traditionelle læbestifter og lipgloss finder du desuden ofte parabener, mineralske olier, silikonestoffer og diverse andre sundheds – og miljøbelastende stoffer.

Og selv om du ikke ligefrem spiser din makeup, så ryger der nok alligevel en pæn del indenbords af det, du smører på læberne.

Men det er altså lykkedes Organiqs at styre uden om al den dårlige kemi her – hurra for det!

Kysseklar med god kemi…..

 


Sådan deltager du….
Skriv en kommentar (lige meget hvad) – så deltager du!
Du behøver ikke at skrive din emailadresse, den finder jeg i bloggens tekniske baglokale.
Der er én vinder, som får en læbestif og lipgloss efter eget farvevalg (forbeholdt udsolgte varer).
Gaven sendes til adresser i Danmark.

Sidste frist for at smide et lod i puljen er mandag d. 7. maj kl. 23.59!


PS. Guiden “Makeup uden kedelig kemi” er månedens tema i Klub Sunde Børn her i maj. Vil du vide, hvordan du får guiden gratis? – så hop herhen!

 

 

Giveaway: Sumi Stick – aktivt trækul, der renser dit postevand

GIVEAWAYEN ER AFSLUTTET – IKKE FLERE TILMELDINGER, TAK!

Hvorfor tog det mig dog så lang tid at komme i gang med den Sumi Stick!?

Jeg havde godt hørt, at den skulle gøre postevand blødere og renere, men det virkede alligevel en anelse mystisk.

Kunne det virkelig passe? Jeg mener, vores iskolde landlige vand her på matriklen, hvor kragerne vender – det smager jo ganske godt i sig selv.

Men! Efter en håndfuld timer i selskab med sådan en kulfætter er vandet bare blødere og mere velsmagende.
Og når vandet er blødt, er det rarere at drikke – ergo er det blevet nemmere og en større fornøjelse for mig at drikke mine daglige par liter vand.

Tilmed ved jeg, at vi får færre pesticider, chlor og andet dårlig kemi indenbords. Og ja, der er kemi i dit drikkevand – læs mere om det her hos ph.d. i miljømedicin Maja Kirkegaard, som også hælder sit hjemlige drikkevand på kul.

Min yngste datter Mirjam på knap 3 år har straks døbt det rensede vand: “Det gode vand”.

Og hvordan fungerer det så?

Jo, du plopper din Sumi Stick i en karaffel (helst glas, det afgiver ikke plastiksmag og -kemi), hælder koldt vand på (sådan 1-2 liter) og lader det stå cirka 6 timer. Voila, så er vandet renere og blødere – og mere velsmagende.

En gang om måneden koges kulstangen, og efter 3-6 måneder har den udtjent sin værnepligt.

Helsemarie skriver om Sumi Stick, som er lavet af aktivt trækul:

“Aktivt trækul har været anvendt i Japan i mere end 1.000 år til bl.a. at forbedre indeklimaet. I dag ved man, at den rensende effekt skyldes et finmasket net af meget små huller, der opstår når kullet bliver brændt først langsomt ved lav temperatur og afslutningsvis ved 1000 gr og hurtig nedkøling. Mikroporerne adsorberer og binder fugt, lugt og skadelige stoffer. 1 gram af en Sumi stick har en overflade på mere end 500 m2 (det er arealet af 2 tennisbaner). Så har du en ide om effekten.”

Keine Hexeri, den er god nok!

Du kan vinde en Sumi Stick fra helsemarie.dk lige her på bloggen!
Vi har to vindere, og der er en lille og en stor stang på højkant.

Den store er cirka 20 cm lang og måler cirka 2 cm i diameter. Værdi 135,-

Den lille (som passer til en drikkedunk) er cirka 12 cm lang og måler cirka 2 cm i diameter. Værdi 79,-

 

Sådan deltager du….
Skriv en kommentar, hvor du fortæller, om du går efter lille eller stor kulstang.
Så deltager du!
Jeg trækker to vindere (en stor og en lille). Gaven sendes til adresser i Danmark.

Vinderne får direkte besked fra mig. Du behøver ikke at skrive din mailadresse, den finder jeg i bloggens tekniske baglokale.
Vinderens fornavn offentliggøres her på bloggen.

Sidste frist for at deltage er søndag d. 29. april kl. 23.59!
PS. Har du forresten set Helsemaries fine, nye webshop?
Vidste du, at du som medlem af Klub Sunde Børn altid får 10% på alle varer hos helsemarie.dk?

Hun vandt Mano

Der var 132 håbefulde damer (og et par herrer) i kapløbet om de to skønne Mano kaffekopper fra Kähler Design efter eget valg.
Men der er kun én vinder…. og det blev:

Betina B – hjertelig til lykke. Betina har fået en mail fra mig.

Det blev så den hidtil mest populære giveawayen herinde!

 

De dejlige kopper kommer forresten snart hos helsemarie.dk, hvor du som medlem af Klub Sunde Børn får fast rabat på 10% på alle varer.

Og hvis du – som jeg – er blevet helt pjattet med de kopper der, så kan du score en gratis kop, hvis du tilmelder dig Kähler Designs nyhedsbrev og får 5 af dine venner til at gøre det samme.
Ved tilmeldingen får du samtidig endnu en chance for at vinde 4 Mano Kopper.

På tirsdag kommer en ny dejlig giveaway her på bloggen. Jeg har faktisk en hel bunke af dem klar til resten af foråret!

Fredagsbrevkassen – uge 12 2012

SPØRGSMÅL

Hej Rebecca.
Jeg vil gerne lave frys-selv-is (uden tilsat sukker mm) her til foråret/sommer, men er i tvivl om hvilke forme jeg kan bruge, når jeg ønsker at undgå kemi. Politikken havde sidste sommer denne artikel;  Det er dog ikke lige til at gennemskue, om der er nogle af de forme der slipper igennem anti-kemi-nåleøjet.. Har du et godt bud på en sund variant? På forhånd mange tak!
Mvh S

SVAR

Kære S

Tak for dit relevante spørgsmål, det er jo snart ispind-sæson!

Jeg har kigget på artiklen og forsøgt at finde de produkter, som der linkes til.
Desværre er der ingen af dem, som oplyser på deres hjemmesider, hvilket materiale, som produktet er lavet af.
Men det har jeg undersøgt, og her er de gode valg (der er muligvis flere derude og producenter er velkomne til at kontakte mig – kommentarer med reklame for egne produkter vil til gengæld blive slettet!):

Ispindforme fra Rice (se forhandlere på rice.dk)
Ispindforme Jo!e Monster fra GS Casa (se forhandlere på gs-casa.dk)

Begge typer er i plasttypen polypropylen.

Rice ispindforme


Generelt ville jeg undgå silikone (blandt andet dem fra Lékué), det gælder for øvrigt også muffinsforme og lignende. Plast bør blandt andet ikke indeholde PVC, ftalater, flammehæmmere og Bisphenol A. Alt plast er i princippet problematisk, da det kan indeholde østrogene kemikalier (se om det her), men noget er værre end andet.

Her hos Forbrugerkemi kan du få flere gode råd om plast. 

God fornøjelse med isen!

KH Rebecca

Jo!e Monster fra gs-casa.dk

PS. Har du brug for at få tjekket, om produkterne i dit køkken og på barneværelset er uden kemi? Så kig ind i Klub Sunde Børns medlemsforum. Der har du fri og ubegrænset adgang til personlig rådgivning fra mig og fra Maja Kirkegaard, som har en phd i miljømedicin og er supersej til at kaste et kemi kritisk blik på produkter til hjemmet. Læs mere om dine medlemsfordele her.


Her er sutteflaskerne uden kemi

Dette indlæg er senest opdateret 4. april 2012

I disse dage kan du flere steder i medierne høre om problemer med kemi i sutteflasker.

Og det er fuldstændig rigtigt. Selv om en sutteflaske (eller en madbøtte og lignende) er af plastik uden Bisphenol A (BPA), uden ftalater, uden dit og dat, så kan den stadig indeholde sundhedsskadelige stoffer. Det ved vi bare ikke så meget om – endnu.

I nogle sammenhænge er det svært at komme uden om plastik, og så er det selvfølgelig bedst at vælge dem, der er så sunde som muligt.

Sidst i dette blogindlæg får du en up to date guide til sutteflasker med god kemi! 

 

Born Free glasflaske fra helsebasen.dk


Politiken
skriver i dag:

“Undersøgelsen viser, at de nye typer plastik, som bruges til sutteflasker, indeholder et hav af forskellige stoffer, hvoraf flere kan være skadelige for små børn.
Den mest almindelige type plastik til at fremstille sutteflasker i dag er polypropylen, og i 17 procent af flaskerne i det materiale fandt forskerne blandt andet det kræftfremkaldende stof benzen.
Det kan være svært at afgøre, om danske forældre har grund til at være bekymrede, når de hiver sutteflasker ned fra butikshylderne, da forskningsresultaterne ikke afslører, præcis hvilke sutteflaskemærker der er tale om.” 

Og det er jo ret træls, at man ikke kan få oplyst de præcise producentnavne og typer.

Men med sutteflaskerne er der heldigvis en oplagt løsning, nemlig at vælge sutteflasker af GLAS. Ja, de er tungere, men det kan man vænne sig til.

Jeg anbefaler meget kraftigt, at flaskesutten er af medicinsk silikone (ikke naturgummi eller andre typer silikone). Så er silikonen så ren som muligt. Medicinsk silikone er mest stabilt og afgiver ikke siloxanforbindelser (som mistænkes for at være hormonforstyrrende).

“Medicinsk silikone” er en populær samlebetegnelse for forskellige typer platinvulkaniseret (platinum cured) silikonegummi.

Citat herfra Miljøstyrelsens rapport om 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer:

“I latex/naturgummi kan der være rester svovlvulkaniseringsmidler og deres omdannelsesprodukter, f.eks. dithiocarbamater, dibutylaminog andre alifatiske aminer og nitrosaminer.”
(…)
” I silikonegummi, som er peroxidvulkaniseret, kan der være rester af peroxider og deres omdannelsesprodukter. Platimvulkaniseret silikonegummi anses for meget rent og uden sundhedsskadelige stoffer. Derfor anvendes de platinkatalyserede typer ofte til medicinske urtensilier, til levnedsmiddelkontakt og til farmaceutiske produkter.”

 

Green to Grow glasflaske fra helsemarie.dk

I min bog BABY – 100% naturlig uden tilsætning (Politikens Forlag, 2011) gennemgår jeg jo al babys mad, kosttilskud, tøj og udstyr og guider dig til de sundeste og grønneste valg. Selvfølgelig også med sutteflasker og flaskesutter.

Selv om BABY kun er et år gammel, er der sket nyt på sutteflaskefronten.
Pigeon er røget ud, deres flaskesutter er ikke i medicinsk silicone.
Til gengæld er Lifefactory glasflasker kommet med.

Desværre er Green to Grow ved at udgå af produktion og kommer ikke tilbage.
Hvis du vil hamstre, skal du være hurtig. Prøv at google “Green to Grow”, en del danske webshops har dem på clerance-udsalg.

Her er en opdateret sutteflaskeguide (glasflaskerne er altså de bedste, hvis du vil undgå kedelig kemi):

Sutteflasker 

Vælg kun flaskesutter af medicinsk silikone og flasker af glas eller plastik uden bisphenol A, ftalater, bly, pvc og de kræftfremkaldende nitrosaminer. Baby skulle nødig have problemkemi ind med modermælken. De her nævnte produkter lever op til alle disse krav. 

Budget: Gå efter flasker af plastik og flaskesutter fra Tommee Tippee, set billigst hos tojbamsen.dk.

Luksus: Vælg flasker af glas fra BornFree, fra Green to Grow eller fra Lifefactory. Flasker af plastik uden dårlig kemi fra BornFree og Green to Grow finder du i mange webshops. Brug flaskesutter i medicinsk silikone fra BornFree, Green to Grow eller Lifefactory. Iiamo-sutteflaske med indbygget varmepatron er uden bisphenol A, ftalater, parabener og benzen. Den fås blandt andet i Matas. Også mange webshops har den, blandt andet shop.iiamo.com.

Lifefactory sutteflaske fra ansos.dk

PS. Du må gerne linke til dette blogindlæg, hvis du kender nogen, som har sutteflasker i aktion. Du må også gerne citere kortere passager fra dette blogindlæg, hvis du sætter dem i citationstegn og skriver kildeangivelse og link. Copyright, med andre ord…..

 

Onsdags-urten: Chili

Vi tager lige én til af de hotte “urter”, som denne gang er frugterne fra Cayennepeber (Capsicum frutescens); det, vi til daglig kalder chili.

Chili er skarp, stærk og sviende, fordi den indeholder stoffet capsaicin. Alle kender chili som det stærke krydderi fra især asiatiske og mellemamerikanske køkkengryder. Men chili kan også bruges medicinsk, da den indeholder et slimløsende stof. Derfor er det frem med chilien, når du er ved at blive forkølet. Chili indeholder pænt meget C-vitamin og dræber bakterier.

Jeg er helt sikker på, at chili er vanedannende (endelig noget at blive afhængig af, som ligefrem er sundt!), selv om jeg ikke har kunnet hitte ud af, hvilket stof i chilien, som er afhængighedsskabende. Jo oftere man spiser det, jo stærkere doser kan man tåle, men derfor bør man alligevel ikke spise større mængder chili hver dag, da der er en lille risiko for, at det kan skade lever, nyre eller fordøjelse.

For tiden er jeg ret pjattet med Urtekrams økologiske chiliflager. De er ikke særlig stærke, men det gør ikke så meget, for så kan man drysse en pæn portion ud over frokosten, det ser pænt ud og smager godt. Chili øger forresten også stofskiftet og kan hjælpe med at regulere blodsukkeret, så den er god til at understøtte et vægttab.

Til varme retter bruger jeg Sonnentors malet, økologisk chili. Den er helt afsindig stærk, så en lille pakke rækker til mange år.

 

 

 

 

 

 

 

Nå ja, og så har jeg en svaghed for mørk chokolade med chili. Det er helt genialt. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde en økologisk chilichokolade, hvor emballagen ikke kunne tænkes at indeholder fluorstoffer (var det sort snak? – så læs her).
Så af og til lukker jeg øjnene og køber den alligevel.

 

 

Og når køkkenbølgerne går højt, laver jeg Icy Spicy raw chokolade med salt, hamp, goji og chilifind opskriften i dette nyhedsbrev fra arkivet (scroll lidt ned).

Jeg er hypersart over for hudkontakt med chili (avvv!!!!!), så jeg bruger handsker, når jeg håndterer frisk chili. Kernerne er de stærkeste. Somme tider klipper jeg chilien i småbidder med en saks, så undgår jeg chilisaft på hænder og skærebræt.

Har du et chilitip, så del det gerne!

Fredagsbrevkassen uge 7 – 2012

SPØRGSMÅL

Kære Rebecca
tak for den dejlige blog! Jeg har et spørgsmål. Vi er ret glade for at bage muffins herhjemme, blandt andet dem fra din bog BABY 100% naturlig. Men hvad skal jeg bage muffins i? Jeg har læst noget om at der kan være silikone i formene, er det rigtigt?
MVH A

SVAR 

Kære A

Tak for dit spørgsmål og roserne, som varmer i en kold tid!
Du er ikke den eneste, som har spurgt til bagegear og -lir uden skjult kemi.

Jeg kan glæde dig med at fortælle, at jeg for ganske nylig for første gang så svanemærkede muffinsforme i SuperBrugsen (så jeg gætter på, at de også kan fås i Kvickly). De var ikke engang særlig dyre. Okay, de er ikke så flotte som visse andre muffinsforme, men kemien scorer altså højere på min prioriteringsliste end æstetikken. Så må man gøre lidt ekstra ud af pynten, hvis det er.

 

Andre engangsforme kan indeholde fluorstoffer, og dem vil jeg anbefale, at du undgår. Fluorstoffer er fedt- og smudsafvisende stoffer, som findes i en del mademballage af papir og pap, især til fede og/eller varme fødevarer. Desværre har fluorstofferne vist sig at være sundhedsskadelige. Læs mere om dem her. Der er ikke fluorstoffer i svanemærket emballage. Det glæder også svanemærket madpapir og bagepapir, som du kan købe i en del supermarkeder efterhånden. 

Hvis du går efter en fast og genbrugelig muffinsform, så bliver det lidt vanskeligere. Du kan få muffinsforme i porcelæn. Jeg har selv dem her – de er ret store, og kræver god smøring. Du kan også vælge små ramekiner, for eksempel de klassiske hvide med riller fra Pillivuyt Patisserie eller Le Creuset ramekineer – der er sikkert flere andre i handlen.

Så er der silikoneforme. Den er straks værre. Jeg har ikke fundet nogle silikoneforme til muffins, som er okay. Desværre.

God bagelyst!

kh Rebecca

PS. I Klub Sunde Børns medlemsforum kan du få vurderet alt dit køkkengear og -lir af ph.d. i miljømedicin Maja Kirkegaard og mig. Vi har blandt andet gransket rugbrødsforme og plastikbokse. Kig ind – første måned er gratis, og der er ingen bindingsperiode!

 

Giveaway: Hævekurve fra Helsemarie

Findes speltmødre overhovedet? Debatten ruller – læs for eksempel dette begavede indlæg fra Berlingske “En speltmors bekendelser”. 

Jeg kan vist højst kvalificere mig til at være en rug-mor; i sommers begyndte vi at bage rugbrød med surdej, kerner og hele pivtøjet, og det er blevet en kanonhit. Indrømmet, jeg bager ikke særlig mange speltboller….. men rugbrødet, dét er supernemt og smager helt guddommeligt. Sådan et stykke hjemmebagt lakridsrugbrød med Irmas marinerede dildsild og rødløg til frokost – det bliver ikke meget bedre. Opskriften er med i min kommende madpakke-e-bog.

Nå, men lad os meget passende slå et lille slag i speltbolledejen med en giveaway fra dejlige, dejlige Helsemarie, som har fået nye, skønne (og ja, trendy, tror jeg nok) hævekurve.

Og skulle det nu være smart? JA! For eksempel har Danmarks bedste økobageri Aurion brugt hævekurve i mange herrens år (cirka 35, for at være mere præcis), og det har de deres gode, faglige grunde til.

Helsemarie skriver:

“Hævekurve hjælper en våd dej til at hæve opad istedet for udad når det formede brød efterhæver.

Brødet vendes ud af kurven lige inden bagning.
Hævekurven mættes inden brug med olie eks. olivenolie.
Hævekurven drysses med et lag groft mel inden dejen lægges i, så man undgår at brødet klistre fast.
Brødet kan også rulles i birkes, quinoa o.l. inden.

Hævekurve vaskes ikke, men børstes eller støvsuges grundigt og står til tørring inden de lægges væk.
Med et par månders mellemrum kan kurven tørres i ovnen for at holde hygiejnen i top.

Prøv at bage med spelt, emmer, kamut, ølandshvede, svedjerug, dalerhvede eller durum – eller “bare” biodynamisk hvedemel, fint eller groft.” 

Må vi tilføje; det er bare pænt! Sådan:

 

 

 

 

 

 

I denne giveaway er der to hævekurve på højkant.

En lille rund, værdi 89,-:

Hævekurv lille rund

Og en rektangulær, værdi 110,-:

Hævekurv rektangulær

 

Du kan se hele helsemaries udvalg af hævekurve her.
Husk, at du som medlem af Klub Sunde Børn får 15% på alle varer hos Helsemarie!


Sådan deltager du….
Du skriver en kommentar (bare et eller andet), og så deltager du.
Du behøver ikke at skrive din e-mailadresse, den finder jeg i bloggens maskinrum.
Der er to vindere, og det bliver en tilfældig overraskelse, hvem der får hvilken kurv.
Gaven sendes kun til adresser i Danmark.

Sidste frist for at deltage er torsdag d. 9. februar kl. 23.59!
Del gerne, hvis du kender nogen, der skal have en kurv…..: