Sidste år skrev jeg her i onsdags-urten om brændenælde og døvnælde.

I år undrede jeg mig så over, at nogen af døvnælderne var hvide, og andre var gule.

Indtil jeg fandt ud af, at det var Guldnælde – eller, mere korrekt, Almindelig Guldnælde (Lamiastrum Galeobdolon).

Dooooh! Man lærer jo hele tiden nyt. Jeg aner ikke, hvor mange der læser med i onsdags-urten, men jeg lærer i det mindste en hel masse af at skrive den!

Og det er bare om at kridte skoene! Forleden dag, da jeg skulle aflevere min yngste datter Mirjam i den fantastiske skov-Steiner-børnehave, hvor hun begyndte for nylig, blev jeg taget med urtebukserne nede af to kvikke knægte på 5 år.
Det er nemlig sådan, at de store børn i børnehaven en gang om ugen er i skoven hele dagen med en klog og myndig dame, som ved ALT om skovens flora og fauna og kender den som sin egen bukselomme. Helt genialt. Og så kommer de små nysgerrige skovbørn i seriøs urtelære.

Nå, men der var “blomsterdag” i børnehaven, og snakken gik om blomster. Jeg fortalte de to drenge, at vi havde masser af kodriver i vores lokale skov.
“Nå”, siger den ene “- men du må altså ikke plukke Nikkende Kobjælde, de er MEGET sjældne her i Danmark. MEGET sjældne. Vi har også kodriver, men de er ikke lige så sjældne.”
- mig allerede tabt mælet her -
De fortsatte:
“Man kan godt spise bøgeblade. Der er også skovsyre, men den er mere sur end bøgeblade.”
- mig fortsat tavs. Det passer jo. -
“Og så er der de der lilla… hvad er det nu de hedder….?”
Mig: “Martsvioler?”
“Ja! netop….” og så fortalte han videre…..
- mig med åben mund og poplypper -

Ahrmen altså, respekt! Og jeg måtte straks hjem og slå Nikkende Kobjælde op. Knægten havde ret!
Det var faktisk ret kært, han kaldte den “Ninnende Kobjælde”, men selv om udtalen var halsbrækkende, vidste han sandelig godt, hvad han snakkede om!

Sååååå – det forpligter jo. Jeg må jo holde mig til ilden.
Det fører os så omsider til dagens urt, Guldnælde.

Det myldrer med dem nu pludselig på udvalgte steder i vores skov. Det er helt efter bogen, for guldnælde trives godt i næringsrig løvskov, hvorimod den ikke findes i Vestjylland. Her kan du se mine lokale guldnælder:

På fugleognatur.dk forklares om navnet:

“Lamiastrum betyder “lamium-agtig”. Lamium er slægtsnavnet for den nærtstående slægt Tvetand og betyder “svælg” (fra græsk: laimos=svælg) hentydende til de 2-læbede blomster med åbent svælg.

Artsnavnet galeobdolon er af græsk gale=væsel og bdolos=stank, altså “væselstank” og hentyder til plantens kraftige krydret-rammelugt.”

Det passer, det lugter ikke smukt, når man gnider på bladene.

Guldnælde er spiselig og kan bruges lige som brændenælde og døvnælde.

Den findes også i en haveform, den hedder sjovt nok Have Guldnælde og bruges som bunddække – kendetegnet ved de sølvplettede blade.

Så blev vi da lidt klogere i dag også….