Hulehønen

“Mor! Mor! Der er en høne i min hule!!”

Det må vel være ethvert hule-elskende barns drøm, hvis et dyr flytter ind i en hule, man selv har bygget.

Der var i hvert fald heftige jubelscener fra min ældste datter Mia, da hun kom stormende ind af døren og overbragte nyheden i forgårs. Og så endda lige mens klassen var på fødselsdagsbesøg!

Hun elsker at bygge huler, og laver de vildeste kreationer med paller og brædder så tunge, at jeg dårligt ville kunne slæbe dem (men det kan hun altså – total Pippe Langstrømpe dér).

Der er masser af dyr her omkring os; rovfugle, harer, mus (inde og ude!), myrer (inde og ude!) – men frem for alt: fasaner! Vi bor simpelthen midt i et fasanopdrætsområde. Der bliver sat et par høns ud med fasankyllingerne for at socialisere dem, lære dem at sidde pænt på pind, og hvad ordentlige kyllinger nu ellers går og gør.

Så hønen er deserteret fra sin tjans som kyllinge-sitter.

Nu havde jeg faktisk tænkt, at det ikke kunne nytte noget at skrive om det i dag, for så ville alle jo tro, at det var en aprilsnar.
Men som hun så klogt sagde: “Hvis man kan tage et billede af det, så er det jo ikke en aprilsnar.”

Som sagt, så gjort.

Men det bliver bedre endnu. For der var ikke bare en puttehøne. Næh, der var 14 (!) æg.
Og det ved hun, for hun har selv flyttet dem over i en varmekasse, da hønen forskræmt tog flugten fra horden af nysgerrige børn.

Ups.

“Jamen mor, jeg ville jo bare give den lidt majs og vand. Og så løb den væk.”

Man forstår jo godt begge parter.

Så æggene kom hurtigt tilbage. Og nu ligger hønen på dem igen. I Mias rede af hø, græs, plastik og pap i skøn forening.

Ligefrem tam er den nok ikke, men vi fik da lov til at lette på låget og tage et close up, uden at den fortrak en mine eller så meget som et enkelt lille båå-gooook.

 

 

Gok og glædelig påske!

 

 

“Hvad var det dog der skete…..”

Så kom de pludselig. I fredag. Som en hippieeksplosion.
Anemonerne!
Masser af de hvide og enkelt af de blå.
De er tidligt på færde i år.
Lige som martsviol, vorterod, følfod og brændenældeskud (som Mirjam på knapt 3 år kalder brande-elle-gud).

“- Og alt det vi har grædt igennem livet,
det svinder på en forårsdag.” 

Glædeligt forår!

 

 

La Dolce Vita

Åh, min familie er glade for mig her i marts.
Det søde liv….

 

Lakridsmandler in-the-making

Måske fordi jeg er lidt af en familiedemokratisk rappenskralde, på min egen stilfærdige måde (som i: min kæreste og jeg deles om alle opgaverne!)
Så tager det ekstra kegler, når jeg går i über-hausfrau-modus.

Da jeg var barn, ville jeg gerne være noget-med-mad.
Jeg har kort sagt altid haft en konditor i maven.

De sidste par år har jeg bare siddet mere foran skærmen end stået ved røreskålen.

Men lige her i marts, hvor Mirjam er hjemmepasset og jeg – meget belejligt! – laver et tema til Klub Sunde Børn med opskrifter på “Sødt – på en sundere måde”, så er der rigtig gang i de søde sager. Og tænk, at kunne spise dem med god samvittighed!

Det er hyggeligt med en snart 3-årig assistent, som gerne prøvesmager “sjulaladerne”.

Uden-noget-lagkage

Forleden morgen fik Mirjam lagkage til morgenmad (efter grøden – hun var sulten!). En anden dag var der muffins på morgenmenuen. Min store datter Mia får mors sunde chokolader med i madpakken – det er noget, som udløser et af de sjældnere og sjældnere kram en snart-teenager.

De fleste af opskrifterne er uden gluten. Alle er uden mælkeprodukter. De fleste er uden sukker eller kun med små mængder sukker. Et par af lækkerierne er kun sødet med en knivspids stevia; ingen sukker, ingen banan, ingen tørret frugt. Andre får naturlig sund sødme fra banan eller tørret frugt. En del af dem er kraftigt raw-inspireret. Ikke så få er med chokolade.

Jamen, smager det så godt?
Ja, for p*kker! Ellers kommer de ikke med i samlingen. Ja, jeg laver også kulinariske misfostre, når jeg eksperimenterer, men det er jo som bekendt den eneste måde, man lærer på. Om dem arkiverer jeg lodret.

Min kæreste er gået fuldstændig i selvsving over mine “Påskeæg fra Paradiset á lá Raw” – og jeg følger ham gerne.

Nysgerrig? – så læs løs og se flere billeder her i Næste Tema.

Mærkelige marts

Det er godt nok en speciel måned. Og den er kun lige begyndt.

Min yngste datter Mirjam havde sidste dag i dagplejen forleden (huuuulk, verdens bedste dagpleje!). Hun faldt for aldersgrænsen, der er ingen nåde.
Ønskebørnehaven har først plads 1. april.
Ja, det er en Steiner-skov-børnehave, alle eventuelle fordomme hermed bekræftet.

Så vi hjemmepasser i marts! Manden og jeg på ultrademokratisk skift efter en minutiøs slagplan (ti-hi, kald os bare kedelige, men det virker!)

Det er ret hyggeligt – OG det stresser mig også, for arbejdsmængden bliver jo ikke mindre af dén grund.
Jeg bliver bare aldrig den der speltmor. Jeg er vild med mit arbejde. Og det foregår altså mestendels foran computeren.

Foreløbig er vi gået i gang med Projekt Pottetræning, og det går overraskende godt.
Den unge dame er bare så KLAR.
Vi kører løs med positiv feedback og High Fives all over (tak Nadia, for god inspiration).
Måske lidt for meget?
Jeg fik i hvert fald et stort smil og et “Flot, mor!” i går aftes, da jeg skulle ud og tisse……

Og så skal vi lave mad og designe opskrifter i stor stil, og dét glæder jeg mig til.
Nogen gange, hvis jeg er tidspresset, så synes jeg helt ærligt, at det kan være en pestilens med børn i madlavningen. Men er der tid, så kan det være guld-guld. Jeg tror meget på det med at inddrage børnene i dét, man selv synes er sjovt.

Her er hun i sædvanlig anonymiseret version i et intimt øjeblik med abedukken, som du kan vinde i den aktuelle giveaway her på bloggen:

Og min nakke? Tusind tak for alle de søde kommentarer!
Det er i bedring. Der ER sket en skade, men det er noget, som kan repareres.
Kroppens selvhelbredelse får hjælp nu, og det giver god mening. Jeg er i gode hænder.
Kliklyden er mindre hyppig, men hovedpinen er ikke væk. Jeg er alligevel optimistisk.

Jeg kommer til at tiltuske mig arbejdstid om aftenen og i dagens løb, når Frk. Snart-Børnehave er selvkørende. For eksempel når hun planter sig på potten med en god Pixiebog og skråler “Nu’ det jul igen….” og hele repertoiret af julesange ad karsken bælg. (Julen varer li’ til påske – det er først i april, suk).

Hun tager det pænt. Forleden aften, da jeg puttede hende:
“Godnat, skat, sov godt.”
“Moar?”
“Ja?”
“Jeg tynes, du er tød ve’ mig.”

Det var da altid noget. Det kære barn.

Ramt!

Jeg er blevet ramt. Helt bogstaveligt ramt af Real Life.

Sidste mandag, på vej hjem fra en lille ferie i det svenske, blev vi påkørt bagfra af en meget travl og meget uopmærksom mand i en meget (meget!) tung her-kommer-jeg-Porsche. SLAM! (Tilsæt her en passende svada eddikesure adjektiver!)

Vi blev selvfølgelig mega forskrækkede. HYYYYLLLLL!

Mest mig, da jeg har haft et par biluheld tidligere – alle gange som passager…. Blandt andet trillet en tur rundt i en bil med 60 km/timen uden mén. Hovedet op og benene nede. Mine skytsengle gør det godt, må man sige.

Selv om det kun var med 30-40 km i timen, viste det sig, at bilen (altså vores, ikke hans) blev slået skæv. Altså totalskadet. Piv.

En ting er det materielle og alt bøvlet med at skulle finde ny (billig!) bil og så videre.
Det vigtigste er jo, at der ikke skete noget med nogen.

Men det gjorde der så bare alligevel. Jeg begyndte i hvert fald at få hovedpine i fredags, og den har været der lige siden on-off. Jeg har ellers ALDRIG hovedpine. Og så er der den der lille subtile kliklyd i nakken, når jeg løber. Ikke godt.

Kryds fingre for, at min blide og superdygtige kranio-sakral-kiropraktor kan trylle i morgen, ikke! Og at det ikke er noget alvorligt!

Jeg er helt sikker på, at der er en mening med det, som sker. Jeg glæder mig til at se den klart med den her!

Og så håber jeg, at I vil være en my tålmodige med svar på dejlige mails und alles. 

Det var ellers en dejlig ferie, selv om sikringerne sprang hele tiden, kulminerende med en lille lokal brand i stikkontakten til komfuret (!) Åh, den lugt af brændt plastik!
Og cisternen synger på sidste vers.
Men man finder jo ud af det.
Jeg kan oplyse, at man GODT kan tilberede hårdkogte æg på en brændeovn. Det tager bare lang tid.
Man kan også godt lune mælk til sin kaffe…..

Her er et par stemningsbilleder fra Småland:

Meget koldt hus ved ankomst. Frost på kælderdøren!

Sne-klavogn

Pige og Ko

PS. I dag er sidste chance for at få februars tema fra Klub Sunde Børn kvit og frit.
I morgen forsvinder det nemlig med et PUF og erstattes af marts tema, som er: 
Vitaminer og Mineraler til Børn.
Sådan bliver dit barn sund, frisk og harmonisk med optimale doser af vitaminer og mineraler fra sund mad og kosttilskud

Emnet for februar var:
“Er du ikke lige lidt hysterisk?!”
Sådan tackler du omgivelsernes modstand, spørgsmål og kritik i forhold til dine valg omkring en sund og grøn – eller bare lidt anderledes – livsstil. 

I begge temaer får du både en +30 sider PDF, en lydfil, en video og interviewet med et tiptop ekspert. 

Skal du have begge temaer gratis, mens du kigger dig om i Klub Sunde Børn i din prøveperiode på en måned, så er det I DAG, at du skal melde dig ind!

Læs mere om dine fordele som medlem af Klub Sunde Børn! 

Kyndel-Misse-Møghe

“Inderlig jeg længes efter vår, men vintren strenges….”

I dag er det Kyndelmisse – den falder nemlig altid 2. februar, 40 dage efter juleaften (find mere antropologisk gejl om kyndelmisse her). Og jeg skal da lige love for, at vejrguderne er solidarisk, bbbrrrrr…..

Det er ikke særlig hvidt herude, men du får alligevel den lille sang, der hører dagen til - i ny ørespidsende udgave!
(Du kan se udsigten fra mit stuevindue, mens du lytter.)

Husk giveawayen med økosengetøj til småfolk – sidste frist for tilmelding i aften!

 

Man tager en mad og pakker den….

Jeg er jo ved at skrive en madpakke-e-bog, som bliver Månedens Tema i Klub Sunde Børn, når den engang er fiks og færdig – og sidenhen til at få erhverve sig her på siden.

I december havde jeg en intens dag hos dejlige Maria Daa, som tager fotos og laver kreativ grafik – det bliver SÅ godt, I’m sure, se bare her, hvordan hun gør. Jeg er så taknemmelig over, at der findes mennesker som Maria, som kan de der små kreative, sjove, kulørte detaljer, som jeg selv er helt håbløs til……

Nå, men det smitter jo også af på de hjemlige madpakker, og mine to piger er forsøgskaniner, mere eller mindre frivilligt. Det vil sige, lille Mirjam på 2 1/2 er meget konservativ, og har stort set altid det samme med.

Men Mia på snart 13 er heldigvis rimelig altædende. Og på billedet kan du se hendes madpakke fra i fredags.

Hun fik for nylig lidt frysegoder fra mors foto-eskapader, nemlig en Laptop Lunchbox fra helsebarn.dk, og den er bare god og helt uden skadelig kemi. Desuden sparer man stort set al mademballagen med de smarte små bokse og låget, der klappes tæt ned over hele baduljen.

Der er protein fra falafler (rester fra dagen før) og røget makrel (som nu kan fås med MSC-mærket for bæredygtigt fiskeri, hurra).
En boks med salat af rødløgsringe, rød peber i småbidder, høvlet gulerod og brækket icebergsalat.
Hjemmebagt kernerugbrød, klappet sammen med crunchy peanutbutter.
En øko figenstang med jordbærsmag (ikke lige min kop mysli, men ungen elsker dem!)
Ude til højre ligger et bestiksæt.

Den var tom, da hun kom hjem……

Bladet vendes

Velkommen til et nyt, smukt og særligt år!
Jeg håber, at du har haft mulighed for at nyde julens varme, rolige magi med dine kære og hoppe glad ind i det nye år.

Året…. på denne tid kommer jeg altid til at gå og nynne Ole Sarvigs smukke digt, her får du et lille uddrag, til eftertanke:

1 Som året går, skal vore sind

nu vandre gennem vinter ind.

Som træet nu står tomt og bart,

skal vi dets tanke skue klart:

2 Hvordan det stod på bitte fod,

men dybt i jorden fæsted rod

og voksed til en kæmpe-eg,

ud i hvis grene livet steg.

 
10 Og ingen sjæl skal se det ske,

der ikke våger under sne

på denne kolde vinterdag

i livets skjulte spirelag.

Det er en lidt sær tid. Naturen er forvirret. På min løbetur i morges var det for varmt med vinterløbetøjet! Men uffff, det var mørkt, især her ude på bøh’eren. Jeg er vist ved at blive seriøst gammel og kedelig, for jeg fryder mig hver dag over, at der ikke er sne og is. Vi blev vist lidt vintertraumatiserede herude sidste år!

Det er dejligt at være tilbage på bloggen og viske skærmfladen ren for økonisser. Jeg kan mærke, at jeg savner fredagsbrevkassen og onsdagsurten, så de vender stærkt tilbage.

Jeg har også tænkt mig at indføre en ny kategorina her på bloggen, nemlig Boghjørnet, hvor jeg anmelder nye og gamle bøger om sundhed for kvinder og børn, økologi, bæredygtighed, sund livsstil, kogebøger – ja, alt det, jeg brænder for og glæder mig til at kaste mig over hver dag, når jeg vågner om morgenen.

Jeg kom lige i tanke om et indlæg fra sidste år på denne tid, nemlig Et grønt energikick, hvor jeg skriver om matcha:

“Kender du det – at man har brug for et instant energikick og vrider sin trætte tindingelap for at finde på noget andet end kaffe, chokolade og crumblekage?

Min yndlingsløsning til et grønt energikick er matcha, en jadegrøn japansk trylledrik.”

Hmmm, kunne være man skulle genoplive det lidt, når trangen til dagens anden kop caffelatte melder sig……

Hvad gør du for at holde energifanen højt, indtil foråret kommer?

Den Økologiske Julekalender 18

I dag har vi en sixpack til de små flittige økonisser – samt lidt elastiktræning!

Hvad der nu det for noget?! – her midt i:

Den Økologiske Julekalender – en pakkekalender med holdning!


Intro til de nye

Økonisserne har taget kommandoen over min blog, hvor du frem til og med den 24. december kan vinde de skønneste økologiske sager.

Toppen af økopoppen har doneret den ene herlige gave efter den anden. Hele 24 forskellige forhandlere eller producenter er repræsenteret. Hver gave er nøje udvalgt inden for mine skrappe kriterier; den skal være økologisk, uden skjult kemi og et bæredygtigt valg.

Som i en ægte pakkekalender afslører jeg ikke alle pakkerne på forhånd! Men forvent trygt, at gavekort, syndig økochokolade, sund madopbevaring, Kongen af Flyverdragter samt mange andre økolækkerier vil gemme sig i pakkerne.


Og nu, til dagens pakke
Bare rolig, det drejer sig om sunde sager til dit køkken; nemlig en 6 pack med sunde opbevaringsbokse og et bundt kulørte og fair elastikker fra naturebaby.dk

I dagens pakke gemmer sig seks madopbevaringsbokse, som er garanteret fri for PVC, Bisphenol A, ftalater, bly og andet klam kemi, som ikke skal kissemisse med din mad. Boksene kan klare alt; både opvaskemaskine, fryser, mikroovn og kogende vand (måske også vaskemaskinen…..?)

Samlepakken indeholder:
2 x 200 ml bokse
2 x 400 ml bokse
1 x 1 liter boks
1 x 2 liter boks

Se hele pakken her.

Som en lille, men væsentlig bonus får du en lille innovativ nyskabelse, nemlig en “bold” med fair, sunde og FSC-mærkede husholdningselastikker! 

Mie fra naturebaby.dk skriver om elastikkerne:

“Sunde elastikker, garanteret fri for skadelige kemikalier.

Elastikkerne er uden skadelige fyldstoffer og de er derfor ekstra stærke og af super kvalitet! Elastikkerne kommer i en bold og i mange forskellige farver.

Elastikkerne er de første og eneste, som har en FSC certifikation (bæredygtigt skovbrug). De er 100% nedbrydelige og lavet af tsunami ramte kvinder i et Fair Trade projekt i Sri Lanka og skaber på den måde nødvendige arbejdspladser. 

Ikke egnet som legetøj til børn, men måske til voksne….”

Hjemme hos mig bliver der hver dag pakket mange madder i svanemærket madpapir, omviklet med en elastik. Så de her elastikker er meget velkomne – og så er de pænere, tykkere og mere slidstærke end de almindelige hudfarvede! Jeg har allerede købt en håndfuld bolde til bare 25,- pr. bold (de hopper forresten ret godt!). Kald mig bare nørdet – jeg er begejstret!

Dagens pakke har en samlet værdi af: 164,- (men der er varer enkeltvis for 201 kroner).

Det er karakteristisk for Mie fra naturebaby.dk, at hun er langt fremme i skoene med at finde nogle helt særlige sunde og grønne produkter, som er i orden hele vejen rundt. Tjek for eksempel også denne sunde FSC-mærkede bademåtte fra samme skuffe som elastikkerne. Og så er der ellers bare et enormt udvalg af alt hvad hjertet begærer til en naturlig og sund start for mor og barn!


Sådan deltager du i dagens julekalender

Normalt har jeg ikke lodder og trisser i mine mange giveaways. Men i december er alting anderledes. Derfor er økonisserne på spil!
Du får:

  • 1 økonisse for at skrive en kommentar
  • 1 økonisse for at synes-godt-om min facebookside
  • 2 økonisser for at være tilmeldt mit nyhedsbrev
  • 3 økonisser for at være medlem af Klub Sunde Børn (psst – det er gratis første måned og uden binding!)

Du skriver en kommentar herunder, hvor du fortæller, hvor mange økonisser du smider i puljen. Og så er du med.
Du skal skrive herinde hver dag, du gerne vil være med i lodtrækningen.

Du kan på den måde deltage med op til 7  økonisser. Jo flere økonisser, jo større vinderchancer. Men altså, også med én økonisse kan du blive den heldige julekartoffel.
PS
I dag kan du sørme også vinde min bog BABY! Nemlig som 4. adventsgave hos Lovemade øko babymad inde på Lovemades facebookside.  


FAQ

Hvad er tilmeldingsfristen?
Det er hver dag kl. 23.59.

Sendes pakken til udlandet?
Nej, desværre, pakkerne sendes kun til adresser i Danmark.

Hvor mange vindere er der?
Der er én vinder hver dag.

Hvordan får vinderen besked?
Vinderen får direkte besked fra mig på mail og skal maile sin adresse til dagens glade giver. Vinderen offentliggøres med fornavn (intet andet) her på bloggen 1-2 dage efter trækningen.

Skal jeg skrive min e-mail adresse i min kommentar?
Nej, det behøver du ikke. Jeg (og ingen andre) kan se den inde i bloggens “baglokale”.


Vinderen af gavekort til Sungifu
Årh, de sukkede og sukkede længselsfuldt, alle de hundredevis (præcis 350!) af håbefulde økonisser, der ville shoppeamokke hos dejlige Ingvild i Sungifu. Der ér jo kun en vinder – og det blev Anna S med de 7 nisser, der så gerne vil være økolækre. Det skal de snart blive – stort til lykke!

Spred rygtet
Ja, jeg ved det; der er virkelig mange julekalendre på nettet i år. Her er en med holdning!
Du er velkommen til at lege med og invitere dine venner med! Jo flere vi er, jo større chancer er der for, at jeg kan manifestere en økokalender igen til næste jul!
Du kan bruge knapperne her til at dele:

Quickguide til en hverdag uden fluorstoffer

Måske har du hørt om dem i medierne her på det sidste – fluorstoffer.
Fluorerede stoffer.
PFC’er.

Det har mange navne, men det er ikke et kært barn, tværtimod, det er årets bad boy i kemiklassen.

Hvis du ikke orker at bekymre dig om alle mulige farlige stoffer, så ville jeg – desværre – anbefale dig at være særlig obs på fluorstofferne.


Det der med at bekymre sig om endnu en gruppe farlige stoffer – er det ikke lidt hysterisk?

Nej, desværre. Fluorstoffer er hyperpotente. De ophobes i kroppen, er stærkt hormonforstyrrende og kædes sammen med øget risiko for kræft, ADHD hos børn og kroniske nyresygdomme. Og de er meget svære, for ikke at sige umulige, at få ud af kroppen igen.

Men kan jeg ikke bare købe økologisk?
Nej desværre, emballage til økologiske fødevarer kan være lige så slem som al mulig anden emballage. Og der er ikke rigtig nogen lovgivning på området (endnu).

Åh, nej! Øv! Hvordan undgår jeg så de fordømte fluorstoffer?
Du skal vide, at fluorstoffer er smarte til at sky fedt, vand og snavs og kan findes i et produkt i så små mængder, at de ikke er deklarationspligtige.

Her er en quickguide til en hverdag uden fluorstoffer.
Det er især vigtigt i forhold til små børn, gravide og gravide-wannabees.

  • Drop mikroovnspopcorn helt. Køb gammeldaws popcorn og pop dem i en gryde.
  • Sig farvel til færdigmad fra Den Gyldne Måge, især pommes frites og anden varm og/eller fed mad. Det er nemlig det værste i forhold til at suge fluorstoffer til sig.
  • Køb helst ikke caffe latte i engangskrus.
  • Lad være med at bruge imprægneringsspray.
  • Drop slip-let-panden og teflonpanden.
  • Køb GOTS-certificeret økologisk tøj. Det er det eneste certifikat, som garanterer dig fluorfrit tøj.
  • Omhæld alle fødevarer fra pap- og papiremballage til glas.
    Besværligt? Ja, lidt.
    Pænt? Jo.
    Sundere? Bestemt.
    Dyrt med alle de glas? Måske ja – så ønsk dig dem i julegave…. 
  • Tag smør og margarine ud af papiromslaget og læg det i en smørboks. Køb gerne smør i rulle fra Naturmælk eller plastboks fra Osted – plag din lokale butik om at tage det hjem!
  • Vælg svanemærket mad- og bagepapir. 

Hvordan ved jeg, om der er fluorstoffer i lige præcis dét, jeg plejer at købe?
Kaffekruset af pap, chokoladepapiret, melposen, mælkekartonen, rosinæsken, havregrynsposen…. Det ER svært at vide! Du kan få personlig rådgivning fra PhD i miljømedicin Maja Kirkegaard i hendes brevkasse i Klub Sunde Børn. Maja er specialist i hormonforstyrrende stoffer og har på et meget tidligt tidspunkt sat sig ind i hverdagskemien omkring blandt andet fluorstoffer.

Du kan blandt andet spørge hende, om der kan være fluorstoffer i konkrete produkter, som du har købt. Hun kan hjælpe dig med at vurdere risikoen og evt. rådgive dig om, hvordan du leger den lille kemiker og tester dit produkt.

Du får også fri adgang til personlig rådgivning i min brevkasse i medlemsforum, og hver måned får du et tema med et vigtigt emne om naturlig sundhed til dit barn – uden tilsætning. Du får temaet både som tekst, audio og video.

Første måned i Klub Sunde Børn er gratis, så du kan kigge indenfor helt uforpligtende, inden du beslutter dig.

Psssst. I min bog BABY er alle anbefalinger på forkant med kemien – de er nemlig designet, så de også beskytter din baby mod fluorstoffer.