Velkommen til anden udgave af Boghjørnet. En ny kategori på bloggen, hvor jeg vil anmelde bøger om sundhed, helse, børn og økologi. Og kogebøger. For jeg elsker kogebøger og kan simpelthen aldrig få nok af dem!

I dag vil jeg tage et kik i:

Lone Spliid: “Kræs – førstehjælp til familier med kræsne børn”
Politikens Forlag, 2011

“Bogen er skrevet som en kombineret kloge- og kogebog med en blanding af opskrifter, enkle råd og fakta om, hvad smag og kræsenhed er for nogle størrelser, og hvad man som forældre til et kræsent barn kan gøre. Ønsket har været at nå rundt om emnet og problemerne på en jordnær og uhøjtidelig måde, så madglæden kan blive geninstalleret rundt om i de små hjem, og så du som læser kan få listet en masse skøn mad i dit barn.”

Sådan står der i bogen “Kræs”, og det er meget sigende for bogens indhold og stil. En let, humoristisk og uhøjtidelig tilgang til emnet med fokus på glæde og praktiske løsninger, der passer i en almindelig hverdag.

Bogens første halvdel er “klogedelen”, som giver en masse brugbar viden om, hvorfor nogle børn er kræsne – eller, mere politisk korrekt; madgenerte, smagssensitive eller supersmagere. Og, ikke mindst, hvad man kan gøre ved det.

Bogens anden halvdel består af 50 opskrifter fra både det salte og søde køkken, både småretter og hele måltider.

Jeg er mest begejstret for den teoretiske del. Den har givet mig større forståelse for, hvorfor nogle børn er mere kræsne end andre. Det handler simpelthen om noget fysiologisk, som vi ikke selv er herre over, nemlig hvor mange smagsreceptorer vi har på tungen. Har man mange af dem, ja så er man mere disponeret for at være kræsen. Men noget andet ER vi selv herre over; og det er, hvordan vi stimulerer de smagsreceptorer, vi nu engang har.

Bogen giver også gode aha-oplevelser i forhold til, hvor meget madens konsistens kan have at sige, i forhold til, om et barn vil spise noget mad eller ej.

Jeg har glædet mig særlig meget til at anmelde denne bog, fordi jeg selv er “velsignet” med et yderst kræsent barn, nemlig min yngste, Mirjam på snart 3 år. Hun er ekstremt sensitiv i sine præferencer og spiser, som vinden blæser. Appetitten er ligeså. Hun afviser blankt kød i alle afskygninger, fisk undtagen karrysild, kartofler undtagen pommes frittes, ketchup samt alle former for varme grøntsager og sammenblandede, varme retter. Til gengæld spiser hun gerne (men ikke altid!) skovsyre, rå pastinak og drikker matcha (fin grøn te i pulverform).

Det interessante er her, at min ældste datter altid har gået glad og fornøjet om bord i stort set alt, hvad hun har fået serveret af mærkværdigheder fra mit eksperimenterende køkken. Og de to piger har altså fået nogenlunde samme gastronomiske opvækst. Note to self; lad være med at køre selvbebrejdelserne automatisk i stilling, hvis dit barn er kræsent.

Nå, men Mirjam tilhører således den kategori, som Lone Spliid kalder “Den grusomme grøntsagslevner”. Her giver bogen tre hovedtips:
For det første; skjult grøntsagerne ved at blende dem ind i retten. Den kendte vi godt i forvejen, og det virker sjældent her, men jeg ved, at det giver bingo hos flertallet af grøntsagsfornægtende børn.

For det andet; Servér grøntsagerne rå i stedet for tilberedte og med en dip. Okay, det er ikke ligefrem at opfinde den dybe tallerken at foreslå rå grøntsager, men dippen – det er en fin finesse. Mirjam er i forvejen glad for at dyppe grøntsagerne i tahin (sesamsmør) eller mandelsmør, og det er dejlig nemt og sundt. Men jeg blev inspireret til lidt flere dips.

Det det tredje: nogle børn vil gerne drysse ting på grøntsagerne, efter de er dyppet i dippen. Ting som i frø, kerner, krydderurter etc. Det virker ikke her, men idéen er god, så det er hermed givet videre.

Og så fremdeles til de syv andre klassiske typer kræsenpinde.

Bogen giver masser af godt tips til at forebygge, at kræsenheden bliver et problem. Der er gode forslag til lege, mind-set og kommunikations-stategier, alt sammen meget håndgribeligt.

Jeg synes også vældig godt om, at bogen har et afsnit om betydningen af moderens kost under graviditet og amning, baseret på nyere dansk forskning. Thumbs up!

Opskrifter er jeg lidt blandet omkring.
Der er gode forslag til grøntsagsdips og varme retter med indbygget grønt.

Men en del af opskrifter kunne jeg godt have ønsket var blevet mere sundhedsoptimerede. Jeg mener, der er ikke meget nyt eller sundt i at lave klassiske kanelsnegle, pizza med ost og skinke, leverpostej med en halv liter piskefløde eller smoothies baseret på frugt, juice, tørret frugt og mælk. Jeg ville ønske, at der havde været mere fokus på at putte sundt fedt, mættende protein og fuldkorn i opskrifterne. Og få nu den hyperraffinerede vindruekerneolie ud af køkkenet, ik’!

Hvis man kommer fra toastbrød og købepizza, er der givetvis meget godt at hente i bogens opskrifter som en væsentligt og overskueligt skridt i en sundere retning. Men hvis man er vant til at lave sund mad og ikke altid baserer sit køkken på mælk, sukker og gluten, så vil bogens opskrifter nok skuffe.

Det virker som om, at opskrifterne på boller og kager er puttet ind for at fylde. Lagkage, fødselsdagsboller, kanelsnegle, drømmekage, muffins, alt sammen hamrende traditionelt med hvedemel og sukker i overflod. Aj, det forstår jeg simpelthen ikke. I mine øjne hænger det ikke sammen med bogens øvrige indhold. Og hvorfor må vi ikke få et lille pip om økologi? Det virker samlet set for letkøbt.

Nå, men for ikke at lyde som en alt for mavesur klidmoster, vil jeg skynde mig at understrege, at jeg faktisk overordnet set er ret glad for den bog. Den er velskrevet og underholdende, samtidig med at den formidler vigtig viden og brugbare, gode råd. Bogen er indbydende sat op (hvis man er til retro og masser af farver) og godt gennemredigeret.

Endelig er jeg begejstret for den respekt for barnet, som skinner igennem. Det holder på den lange bane. Vi lader “Kræs” få det sidste ord:

“Tænk på dit barn som en begavet og følsom smager, der er god til at skelne mellem de fineste smagsnuancer, konsistenser og smagsoplevelser. (…) Skæv ikke hen til barnets tallerken, og undlad at kommentere, hvad sit barn spiser eller levner.” 

PS. I morgen kommer “Kræs” som giveaway her på bloggen!