SPØRGSMÅL
Hej Rebecca
Jeg har et kort spørgsmål til brevkassen: hvilket proteinpulver anbefaler du til børn?
Glæder mig til at høre fra dig, håber du har tid.
mvh J
SVAR
Kære J
Tak for dit spørgsmål angående proteinpulver.
Du er helt sikkert ikke den eneste, som er i tvivl her.
Først vil jeg komme med en kommentar om proteinpulver som sådan. Nogen tænker måske, at det er noget frygtelig kunstig noget, som ikke hører nogen steder hjemme, hvis man vil gå efter at spise “ægte mad”.
Det er selvfølgelig en smagssag.
Men selv om jeg går ind for “ægte mad”, altså naturlige råvarer og tilberedt fra bunden, er jeg også meget varm på, at tingene skal være praktiske og nemme, så de kan fungere i den travle hverdag, som ofte er børnefamiliers vilkår.
Proteinpulver er en nu engang en rigtig smart og lynhurtig måde at få skovlet noget protein ind i sit måltid, typisk i en smoothie, men det kan også bruges i klatkager, pandekager, myslibarer og andet.
Derfor bruger vi også proteinpulver herhjemme med stor fornøjelse!
Hvis man ikke er til proteinpulver, og gerne vil have masser af protein i morgenmaden, kan man spise æg, hytteost, kød, fisk eller skaldyr samt en håndfuld nødder eller mandler. Protein fra morgenstunden, sammen med sundt fedt, giver nemlig god mæthed og holder sukkercravings fra døren langt op af dagen.
Mine favoritter er valleprotein og hampeprotein. Jeg bruger 1 spsk. af hver i min smoothie. Desuden proteinbooster jeg min smoothie med det proteinholdige mælkeprodukt skyr, som kan købes i supermarkedet.
Jeg foretrækker selvfølgelig, at proteinpulveret er økologisk. Her er lidt om de forskellige varianter. De kan bruges til hele familien (børn fra 1 år. Angående proteinpulver til babyer, læs nærmere i min bog BABY).
Du kan få økologisk valleprotein fra bl.a. Urtekram og DinSundhed.net. Begge kan købes i helsekosten og helseshops på nettet. Urtekrams fås også i visse større supermarkeder. De er begge gode, høje i proteinindhold og relativt velsmagende. Valleprotein dutter ikke, hvis man er allergisk eller intolerant over for komælk. Der er også en god slat laktose/mælkesukker i, det er ikke helt optimalt.
Hampeprotein er ikke helt så rigt på protein som valleprotein. Til gengæld indeholder det mange gode fedtstoffer omega 3-6-9 i perfekt balance og tåles af de aller fleste. Det fås økologisk og er sumpgrønt! Og nej, det er ikke helt ude i hampen. Hamp som mad har ikke noget med marihuana at gøre.
Risprotein og ærteprotein synes jeg personligt ikke smager godt i smoothies, men de er næringsmæssigt helt fine og rimelige i pris. De er dog ikke økologiske.
Der findes dog en delikat luksusudgave af risprotein, nemlig Sun Warrior Risprotein. Den er meget pebret i pris og ikke økologisk. Til gengæld er den lavallergen og meget let optagelig.
Økologisk byggræspulver er nyt, men det er ret lavt i proteinindhold.
God fornøjelse med pulveret!
Kh Rebecca
PS. Vidste du, at du som medlem af Klub Sunde Børn har fri og ubegrænset adgang til personlig rådgivning fra mig i min brevkasse i medlemsforum? Du får også 10% rabat på alle dine økologiske indkøb – også proteinpulver!
Tjek alle dine medlemsfordele ud her – blandt andet er de første 30 dage gratis!



Den har været savnet siden januar.



















