Fredagsbrevkassen uge 17

Spørgsmål

Kære Rebecca
Hvor finder jeg legetøj, som man med god samvittighed kan købe uden at forgifte sine børn? Er Lego og Schleich fx ok?
Kh K


Svar

Kære K
Tak for dit spørgsmål! Legetøj kan indeholde masser af problemkemi, og det er især et problem for de mindste børn, som jo sutter derudaf på legetøjet.

Der findes ingen certificering for legetøj. Såkaldt økolegetøj er typisk fremstillet af naturmaterialer som uld, træ og plantefibre, for eksempel garn. Men det kan stadig indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer, for eksempel krom, flammehæmmere, konserveringsmidler og parfume i form af æteriske olier. CE-mærket er heller ikke nogen garanti.

I Danmark er ftalater forbudt i legetøj til børn under tre år, og de værste ftalater er forbudt i alt legetøj. Ftalater er hormonforstyrrende og findes især i blød plastik. Så brug næsen, når du køber legetøj – hvis det lugter, så køb det ikke! Ftalater skal desværre ikke deklareres.

I min bog BABY har jeg et langt afsnit, hvor du kan læse meget mere om legetøj. Her finder du blandt andet en oversigt med links til webshops, som sælger legetøj uden problemkemi, hvor jeg henviser til konkrete produkter inden for forskellige kategorier. Renleg.dk, helsemarie.dk og solspejlet.dk er gode steder at starte.

Du kan også læse mere i bogen “Sund baby uden kemi” af Lene Midtgaard Hoedeman. Den handler om problematiske stoffer i babys gear. Den er fuld af generelle gode råd, men uden henvisninger til konkrete produkter og butikker.

Så vidt jeg ved er LEGO i orden. Jeg skal ikke kunne sige, om der kan være problemkemi i (meget) gammelt LEGO. Schleichdyr som er produceret fra 2007 og frem er også ok.

Vær i det hele taget opmærksom på, at genbrug ikke nødvendigvis er godt, når det kommer til legetøj. Før i tiden var reglerne for legetøj ikke så skrappe, som de er idag. Legetøj af ældre dato kan indeholde problematiske stoffer, for eksempel i maling og lakering. Det gælder blandt andet legetøj af træ og metal.

Undgå også så vidt muligt at lade baby lege med større børns legetøj og elektronisk gear.

Det eneste legetøj, som indtil videre har miljømærket Svanen, er visse typer plastisklegetøj fra Dantoy.

Det er for øvrigt vigtigt at vaske nyt legetøj før brug og at vaske legetøjet mindst en gang om måneden, så vidt muligt i vaskemaskinen eller i en balje varmt vand. Legetøjet bliver jo fyldt med støv, og i støvet ophobes problemkemien. Og så hjælper det ikke meget, at man har købt en fin Waldorfdukke i dyre domme, hvis den har suget alt det kemiske indeklimaskidt til sig….

Informationscenter for Miljø og Sundhed har nogle gode, enkle råd til legetøj her.


Kh Rebecca

Vil du også spørge om noget? Så læs her!

PS. Husk, at du kan vinde min bog BABY inde på facebook. Klik her.

Gå kapok!

Har du hørt om kapok? - en let, silkeagtig form for naturfibre, som dyrkes efter økologiske principper. Kapok er antibakteriel, temperaturregulerende og meget velegnet til dyner, puder og madrasser. Dyner og puder af kapok skal tørretumbles hver tredje måned.

Min yngste datter sover på en skøn kapokmadras, som varmt kan anbefales.

Madrassen er til en standard tremmeseng. Den måler 60 x 120, har aftageligt betræk i økologisk bomuld og koster 1.199,-. Det er faktisk en fin pris for en økologisk babymadras.

Hvis budgettet er virkelig stramt, anbefaler jeg en skummadras mærket ‘CentiPUR-US’ fra Jysk til en hundredemand.

Og hmmm.. hvorfor kan man ikke bare vælge en helt almindelig madras og dyne? Jo, der følger som regel formaldehyd og anden problemkemi med (prøv selv at lugte til en ny madras eller dyne). Ikke smart at ligge og gnubbe sig op af nat efter nat. Kapok lugter ikke! Læs også mit blogindlæg om lækre økologiske futonmadrasser til hele familien.

Babynature.dk har det største sortiment af økologiske kapokprodukter. Koogko har også et udvalg.

Du kan også få ammepuder samt dyner, topmadrasser og puder af kapok i både baby-, junior- og voksenstørrelse.

Du finder flere forhandlerlinks til kapokprodukterne på nsleep.dk.

En økologisk babydyne af kapok koster 499,-, hvilket er nogenlunde standardpris for en økologisk babydyne.

Et alternativ er en økologisk dyne i mærket Quilts of Denmark fra f.eks. Ansos til 449,-.

Luksusversionen er dynen fra Elzacher i økologisk bomuld og vildsilke fra Purebaby til 589,-. Den er dog ikke egnet til allergidisponerede børn, da den kun kan vaskes ved 40 grader.

Har du erfaringer med kapok, så del dem gerne her!

PS. Jeg er ved at omstrukturere mit site lidt, så det bliver nemmere at finde tidligere blogindlæg.
Siden “Månedens Babygear” er sløjfet, for jeg kan bedre lide at omtale produkterne her på bloggen – så kan du nemlig kommentere på dem!  Derfor har du måske læst om kapok før herinde.

Onsdags-urten: Bøgeblade


Lige nu er skoven ét stort salatbed. Nyudsprungne bøgeblade kan sagtens spises. De har en frisk og let syrlig smag. Bøgebladene er klar NU. De er fint tynde og delikate. Om et par uger bliver de for seje og indeholder for meget garvesyre til menneskebrug – de skal jo beskytte sig mod insekter.

Brug dem rå i salater eller som du ville bruge spinat eller rucola. Prøv for eksempel bøgeblade:

  • I røræg eller omelet med snittede, grønne urter.
  • Finthakket i fiskefrikadeller eller urtebøffer.
  • Som salat, solo eller blandet med andre slags salatgrønt og med dressing af citronsaft, honning og god olie, gerne valnøddeolie. En lille smule honning gør noget virkelig sympatisk for bøgebladene, som lige skal ligge og soppe i dressingen et kvarters tid inden servering.

Pigerne og jeg fik dem som salat i går aftes, ledsaget af rødspætte (som nu fås med MSC-mærke, hurra!), skorzonerødder og dijonsennep. Nam, nam!

Om efteråret kan man forresten spise de små bognødder – men det har jeg stadig til gode at eksperimentere med.

Har du prøvet bøgeblade? Hvad synes du om dem?

Jagten på Den Ultimative Solcreme

Dette indlæg er forældet!! Læs hellere min Solcremeguide 2012.

Det er ingen sag at finde en eller anden solcreme, men at finde den ultimative solcreme tangerer raketvidenskab.

Solcreme beskytter mod hudkræft! Og jeg vil til enhver tid foretrække solcreme frem for hudkræft, selv om jeg ikke kan opstøve en solcreme, som kan sige sig fri for stoffer, som (måske) skader min sundhed, miljøet – eller begge dele.

Jeg har været på udkig efter en solcreme uden parabener, uden parfume, uden visse silikonestoffer, uden sundhedsskadelige kemiske filtre og anden problemkemi. Gerne med miljømærket Svanen, gerne med Astma-Allergi-mærket og gerne økologisk.

Konklusionen er: Hvis du foretrækker titaniumdioxid på nanoform og de mest miljøvenlige produkter, så vælg:

  • Derma Baby Sollotion SPF30 grøn (svane- og allergimærket). Fås i mange webshops og butikker.
  • Derma Kids sollotion SPF30 gul (svane- og allergimærket). Fås i mange webshops og butikker. *
  • Matas Kids Sollotion uden parfume SPF30 (svane- og allergimærket). Fås i Matas (!) og på matas.dk. *
  • Abena SPF30 (svane- og allergimærket). Købes her, mindst 4 stk.
  • Lavera Sun Sensitive Neutral Solspray SPF30.  Købes for eksempel hos Helsebasen.*

Informationscenter for Miljø og Sundhed anbefaler dem med stjerner (*) i deres test af solcremer til børn fra 19. maj 2011  (men Derma grøn og Abena er stort set identiske – de indgik bare ikke i IMS’s test) samt disse:

  • Levevis Kids Sun Lotion SPF30 (svane- og allergimærket). Købes for eksempel i Føtex.
  • Green Kids SPF 30 (svane- og allergimærket). Købes for eksempel i Aldi.
  • Meda Sun Screen (svane- og allergimærket). Købes for eksempel i Babysam.
  • Änglemark Sol lotion SPF 30 Kids (svanemærket). Købes i Coop’s butikker.


Hvis du mest er til nultolerance over for nano, så vælg:

  • John Masters Organic SPF30 Natural Mineral Sunscreen uden parfume (bedst for miljøet, men dyrest). Køb den for eksempel hos TheGreenFactory eller engelske HejHog.
  • Aubrey Natural Sun Unscented SPF30 (mellemløsning). Den kan købes i USA her.
  • Badger SPF30+ Unscented Sunscreen (mere miljøbelastende, men billigere). Den kan købes hos engelske HejHog.

Der er sikkert flere derude på det store verdensmarked!

Den bedste solbeskyttelse er derfor at holde sig i skyggen, bruge hat med nakkeskygge og tyndt, hvidt tøj.

Vil du følge min nørdede jagt? – så læs videre:

Jeg har hidtil stemt for de to svanemærkede solcremer, som Informationscenter for Miljø og Sundhed sagde god for på baggrund af en grundig test, nemlig Derma Baby SPF30, Derma Kids SPF30 (de to er stort set identiske), Abena Neutral og Matas Kids Sollotion uden parfume SPF30.

Og de er heller ikke dårlige. Svanemærket er din garanti for et produkt, som tager hensyn til miljøet og langt hen ad vejen, også til din sundhed.
Deruduover er Lavera Sun Sensitive Neutral Solspray SPF30 et godt, rent produkt, som jeg også anbefaler i min bog BABY.

Men – så er der nanopartiklerne. Bittesmå partikler, som forskerne dybest set endnu ikke kender eventuelle bivirkninger af. Men nu mistænker man nanopartikler i solcreme for at udgøre en risiko for sundheden, når huden er beskadiget eller ved mekanisk påvirkning, som det så smukt hedder. EU’s videnskabelige komités vurdering af titaniumdioxid på nanoform forventes til efteråret. Dansk Toksikologi Center anbefaler, at man ikke bruger solcreme med titaniumdioxid på nanoform på beskadiget hud. Nanopartikler kan være farlige ved inhallation. Men hvor farlige – eller ufarlige – de er at smøre på huden – det er vi mange, som gerne vil vide!

Og hvad laver nanopartikler så i solcremen? Jo såmænd, de gør solcremen mere gennemsigtig, så den ikke ligger som en hvid hinde på huden. For sådan vil forbrugerne helst have det.

Solcreme kan indeholde to slags filtre; kemiske og fysiske. Mange af de kemiske filtre er (potentielt) allergene, hormonforstyrrende eller med sikkerhed skadelige for vandmiljøet. Nogle kemiske filtre giver nok UVA-beskyttelse, men ikke alle. Din garanti er det lille UVA-mærke (en cirkel, hvor der står UVA i midten – surprise!).

Det eneste fysiske filter, som er tilladt i Danmark, er titaniumdioxid. Og det findes netop i de tre nævnte solcremer – på nanoform.

SOL
I andre lande kan du købe solcremer med zinkoxid som fysisk filter. Men det er ikke tilladt i EU (dog med dispensation i Tyskland), fordi man ikke ved nok om, hvorvidt zinkoxid optages gennem huden. Zinkoxid er ifølge Informationscenter for Miljø og Sundhed ”meget giftigt for organismer, der lever i vand, og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.” At det så er tilladt i numsecreme og dyrefoder… den lader vi lige stå.

Dog må solcremen godt indeholde lidt zinkoxid, hvis det fungerer som bindemiddel eller farvestof, det vil sige i små mængder. Miljøstyrelsen oplyser, at zinkoxid på ikke-nanoform formentlig snart vil blive tilladt som fysisk filter i solcremer.

Men altså, indtil vi ved bedre, så går jagten på en solcreme uden titaniumdioxid på nanoform, uden parabener, uden parfume, uden zinkoxid og uden skadelige kemiske filtre.

For en ganske kort bemærkning forelskede jeg mig i BioSolis Sun Milk 30+ Kids, indtil jeg nåede til enden af indholdsdeklarationen og læste, at den indeholder parfume – og så er den endda til børn, Come on, det er en ommer!

Så faldt jeg for Änglemark Sunspray SPF30, indtil det viste sig, at den indeholder et potentielt allergent kemisk filter og to kemiske filtre, som er skadelige for vandmiljøet. Duer ikke, næste.

Dernæst strejfede jeg Juhldahl Sollotion SPF30 uden parfume. De skrev så smukt, at vi har at gøre med intet mindre end “en urtebaseret solcreme, som udelukkende indeholder naturlige solfiltre udvundet af planter”. Jeg kan se på ingredienslisten, at den indeholder titaniumdioxid. Jeg har godt nok aldrig hørt om, at man kan udvinde titaniumdioxid af planter! Jeg afventer med spænding, om deres titaniumdioxid er på nanoform.

John Masters Organic SPF30 Natural Mineral Sunscreen og Aubrey Natural Sun SPF30 Unscented er et godt bud! De er økologiske og indeholder både titaniumdioxid og zinkoxid, men ingen af dem på nanoform. Johan Masters – som ikke er verdens billigste solcreme! – indeholder 5% zinkoxid, for Aubrey er tallet 12%. Den Aubrey, som kan købes i Danmark, er anderledes i indhold af zinkoxid, da det jo ikke er tilladt som UV-filter i EU (endnu).

Uden for EU kan du købe solcreme uden titaniumdioxid, men med zinkoxid. Badger SPF30+ Unscented Sunscreen er et godt bud. Den kan købes hos engelske Hejhog. Den fås også i USA her (vær obs på, at der kan komme told og gebyr på, da det er et USA-site, men min – og dem, jeg har hørt om – gik glat igennem). Den indeholder 19% zinkoxid, og er derfor mere miljøbelastende end John Masters og Aubrey. Hvis den ellers er på lager, kan de også købes i denne engelske netshop.

Dernæst blev jeg opmærksom på Cosmea (ACO) Kids Sun Cream SPF 30, som kan købes på apoteket.
Den er:
uden parfume – tjek
uden parabener – tjek
uden nano – tjek
uden zinkoxid – tjek
uden potentielt allergene kemiske filtre (bl.a. OMC) – tjek

Den indeholder to kemiske filtre, som er skadelige for vandmiljøet. Derfor kan den ikke svanemærkes. MEN inden jeg nåede at putte i kurv, erfarede jeg på mkittekatbloggen, at den indeholder silikonestoffet dimethicone, som min kemiguru fraråder. Øv! IMS har den med i deres anbefalinger af solcremer til børn, det har jeg altså ikke.

På Apoteket kan du også få La Roche-Posay 50+, som indeholder titaniumdioxid på nanoform, men derudover også flere stoffer, som er skadelige for vandmiljøet. Muligvis derfor er den ikke svanemærket.

Men, tøjet er en kende upraktisk, når man skal i bølgen blå. Badetøj med UV-filter fra f.eks. Helsemarie.dk er også en mulighed.

Det absolut dårligste valg er at undlade at beskytte sig mod solen! Og husk, at du skal bruge en hel håndfuld, for at det hjælper ordentligt.

Den ultimative solcreme har vi altså stadig til gode.

PS. Du kan stadig vinde min bog BABY inde på facebook! Læs her hvordan.

Hvis du vil have flere tips fra mig til sund livsstil i din mailbox og en gratis “Kloge kvinders guide til bedre familiehelse” – så skal du bare tilmelde dig mit nyhedsbrev. Det sker øverst i højre spalte her på siden.

NYT: Kunne du bruge dette indlæg til noget? Så tryk på +1 og inspirer dit netværk. Det svarer lidt til “Synes godt om” på facebook. Favre nye it-verden….. 

Grønne Stjernekvinder #1

Jeg bobler af begejstring over at kunne dele nyheden om en spritny blog med dig:
Mkittekatbloggen – miljø og sundhed i din hverdag.

Det  er “min” ekspert fra BABY-bogen Maja Kirkegaard, der er sprunget ud som blogger. Og allerede nu vrimler det med dybt interessante, lærde og stadig nede-på-jorden indlæg om fiskeolie, slynger, mobiltelefoner, stofbleer, probiotika og ikke mindst hormonforstyrrende stoffer, som er Majas speciale.

Det kan ikke siges tydeligt nok: Skynd dig at abonnere på den blog – Maja er nemlig for sej!

Og hvem er så Maja Kirkegaard?

Hun er: Ekspert i miljø og sundhed.
Alder: 35 år.
Uddannelse: Biolog, med en PhD om hormonforstyrrende stoffers virkning på kroppens vitaminer og hormoner.
Familie: Mand og 4-årig datter.
Bosat: Bofællesskab i Nordsjælland.
Du kan møde hende: Som ekspert i min bog BABY og på hendes spritnye blog “mkittekatbloggen”

Jeg har fået lov at stille Maja et par spørgsmål:

Hvad var vigtigst for dig som gravid og ammende?
Først og fremmest at undgå alle former for hovedpinepiller, medicin og næsespray. Skælshampoo, hårfarve og lusemidler kom heller ikke inden for døren, det gjaldt også i den meget lange ammeperiode. Min mand tog sig af ALT malerarbejdet – og vi bruger stadig ikke nogen produkter på sprayform. Personlig pleje og rengøring foregik med et kærligt udvalgt minimum af svanemærkede, kokosbaserede midler. Tandpastaen var fluorfri og maden økologisk. Jeg vaskede mine hænder grundigt efter en bytur – og det gør jeg stadig – specielt hvis jeg lige skulle tjekke alle kvitteringer og prøve halvdelen af H&M.

Hvorfor valgte du at blive biolog?
Jeg har altid interesseret mig for biologi, og specielt for effekter af forurening på dyr og mennesker. I mit arbejde med miljøgifte og toksikologi på primært Arktiske dyr, har jeg udforsket aspekter omkring kombinationseffekter og vitaminer og marine fedtsyrers indflydelse på hvordan miljøgifte håndteres i kroppen. Dette er et relativt komplekst forskningsfelt, men derfor også meget spændende! Jeg håber at den generelle folkelige viden om menneskers egen individuelle eksponering overfor miljøgifte og ernæringens store betydning for kroppens evne til at udskille disse vil blive langt bedre over tid. Forhåbentlig vil forståelsen for HVOR vigtigt timing er i netop denne sammenhæng blive tilsvarende større, så det bliver mere “legalt” som gravid og nybagt mor, at fravælge eksponering overfor kemikalier i hverdagen og tilvælge sunde fødevarer uden at skulle stemples som besværlig eller hysterisk.

Hvorfor har du valgt at være ekspert i BABY-bogen?
Jeg ønsker at medvirke til en bedre forståelse for eksponering over for miljøgifte og ernæringens store betydning, specielt i starten af livet. Jeg tror på, at en bedre forståelse af denne problemstilling vil give bedre psykisk og fysisk sundhed, generelt højere intelligens, større trivsel og dermed et højere bevidsthedsniveau i befolkningen i alle aspekter af livet.

Føler du ikke din hverdag meget begrænset?
Nej. Jeg kan både partere rådyr, råsylte kål og lave min egen håndcreme – og rejse til kongres i høje hæle, hælde pulvergrød på baby og have poser under øjnene, mens jeg spiser skodpizza. Ofte føler overskudsagtige økomødre et behov for at undskylde deres livsstil over for colaveninderne i mødregruppen. Men for mig var og er det vigtigste at lytte til min sunde fornuft – den dér intuition om nultolerance over for kemikalier og skodmad i min hverdag.

Hvad har du altid i køleskabet?
Uparfumeret og ukonserveret creme og makeup! For mig er det luksus ikke at smøre konservering og kontaktallergiske kemikalier i ansigtet på mig selv eller mit barn hver morgen. Madrester, som opbevares i glas/porcelæn med en tallerken over. Derudover; mit vigtigste kosttilskud, nemlig en dyr fiskeolie, der ikke lugter af fisk, samt probiotika (frysetørrede mælkesyrebakterier), som vi tager et par gange om måneden samt ved sygdom. Og så en masse økologiske råvarer inkl kokosmælk og stærke krydderier – ud over frugt og grønt spiser vi mest kylling, mager fisk, vildt og græsopdrættet kalv samt bønner og linser. Til gengæld er der ikke meget hvid mad (sukker, hvedemel, ris og mælk) på menuen.

Fredagsbrevkassen uge 16

Spørgsmål
Kære Rebecca
Jeg har læst i din bog, at babyer ikke må få jordbær før de er 1 år. Hvorfor det?
Kh C

Svar
Kære C
Tak for dit spørgsmål! Ja – det virker måske lidt påfaldende.

I min bog BABY gennemgår jeg jo babys spisekammer måned for måned, og det er rigtigt, at jordbær (og citrusfrugter) først kommer på fra 1 år. Andre bær kommer derimod allerede på banen fra 6 eller 7 måneder. Det hænger sammen med, at jeg har skruet babys spisekamre sådan sammen, at de kan bruges af stort set alle babyer, også de sarte og dem, som er allergidisponerede  - og det er ikke så få.

Jeg har valgt en forsigtig linje, og alle bogens anbefalinger er godkendt af læge Irene Hage. Man kan selvfølgelig ud fra temperament og mavefornemmelse vælge et lidt hurtige tempo, hvis man vil.

Sagen er, at man kan godt reagere allergisk på jordbær (og citrus). Det kan du for eksempel læse om her i Lægehåndbogen, hvor du også kan blive klog på krydsreaktioner med frugt og grønt for pollenallergikere.
Det sker altså af og til, at især børn reagerer allergisk på jordbær. Som regel vil det være en mild reaktion med udslæt omkring munden.

Jordbær er forresten strengt taget ikke noget bær. Det er en såkaldt flerfoldsfrugt, som består af en opsvulmet frugtbund med en masse minifrø, som botanisk set er nødder. Læs evt. mere om dét her.

Det er muligvis derfor, at jordbær får en særstatus blandt det, vi i daglig tale kalder bær.

Kh Rebecca

Vil du også spørge om noget? Prøv min fredagsbrevkasse - det er gratis.
personligt instant svar.
Eller kig indenfor i min ekspertbrevkasse på baby.dk.
PS. Nu kan du gå 100% øko uden at flænse dankortet. Se her hvordan.

BABY på Facebook

 

Så kom BABY og jeg også på facebook! 

Lige her. – som “rebeccapersson.com” (surprise). Du kan også komme derind ved at klikke på ikonet herude i højre spalte.

Vær velkommen til at “synes godt om” (øverst i midten) og dele med dine venner (tryk på ‘del’ nederst til venstre på siden og del som et opslag eller med besked til specifikke venner).

Der er lækre fotos fra bogen, taget af Line Klein.  Så vidt muligt får du hver dag et lille tip, et link eller inspiration til sund og grøn livsstil i børnefamilien. Det er også på min facebookside, at du for eksempel vil kunne følge med i, hvad vi spiser herhjemme til de grønne måltider året rundt.

Jeg er ikke så garvet på Facebook, så hvis du kender eller har en side, som jeg og alle os andre bare MÅ kende, så smid gerne en kommentar.

Onsdags-urten: Brændenælde

Så blev det allerede onsdag igen. Sidste uge dykkede vi ned i ramsløgets lyksaligheder.
I dag er vi nået til næste superaktuelle gæstestjerne i urtefamilien: Brændenælde!

Når man tager fat om nældens rod, gælder det om at gøre det smart. På haveabc.dk, hvor jeg har lånt den fine tegning, står:

“Da brændehårene er rettet skråt opefter, skal man tage fat om nælden nedefra og trække opad. Så brænder man sig ikke.”

Jeg tør imidlertid ikke teste, om det passer. Frivillige modtages med kyshånd (og havehandsker). Jeg får nemlig ondt i mine små sarte fingre bare ved at røre ved brændenældete.

Men der er god grund til at plukke brændenældeblade netop nu, hvor de er – om ikke spæde, så i hvert fald små.

Man kan tørre dem og bruge dem til te eller pulverisere dem og putte dem i maden, f.eks. i brød og grød. Det giver et vældigt godt skud mineraler, især calcium og jern.

Men her i huset bruges de plukkede blade til den årlige rituelle brændenældesuppe, en ufravigelig forårstradition herhjemme.
Nælderne plukkes i haven og der er altid mere end nok!

Brændenældesuppe
En grydefuld

Ingredienser
En skålfuld brændenældeskud/ fine blade
Et par håndfulde kartofler
Et løg eller to
Et skvæt olivenolie
Urtekraft, f.eks. Herbamare
Friskkværnet peber
Et skvæt Tamari (japansk sojasovs)

Sådan gør du

  • Pluk brændenælderne langt fra bil-os. Husk handsker!
  • Skyl dem grundigt. Hvis du putter dem i en stor skål med koldt vand, er det nemmere at frasortere græsstrå og andre uvedkommenheder.
  • Skold dem.
  • Hak dem groft.
  • Skræl kartoflerne og skær dem i store skiver eller tern.
  • Pil løget og hak det groft.
  • Sautér løg og kartofler i olien.
  • Tilsæt brændenælder og urtekraft, og hæld vand på, så det dækker.
  • Lad suppen simre cirka 20 minutter.
  • Blend hele herligheden og smag til med salt, peber og Tamari.
  • Nyd suppen og især den fantastiske farve.

 

Haveabc.dk åbenbarer også, at brændenælde er knald-poetisk:

“Støvdragerne i hanblomsterne sidder spændt som små fjedre, der i solskin retter sig ud, så støvet som ved en eksplosion slynges ud i luften og af vinden bæres hen til hunblomsterne.”

Hvis du ikke selv har ork eller mulighed for at sanke brændenælde, så kan du købe brændenældete i enhver helsebiks. På helsebasen.dk kan du købe brændenældemel, som jeg anbefaler i min bog BABY. Det er ren superfood til både ammende og baby på grund af mineralindholdet.

Melet virker efter min mening mere neutral i maden end knust brændenælde og er sådan en hverdagsnem urteconvenience. Den er dog ikke øko, men urterne er samlet på friland. Denne tørrede brændenælde kunne også være relevant, men jeg skal ikke kunne sige, om den er fin eller grov i strukturen.

Man kan selvfølgelig godt selv pulverisere brændenældete eller tørrede brændenælder, bare man ikke brænder nallerne.

Sweet Dreams

Nu bliver jeg nødt til at afsløre noget, som jeg ikke er voldsomt stolt af.

De kloge siger, at din madras skal skiftes i hvert fald hvert 10. år. Både for din rygs skyld og for at forebygge husstøvmideallergi.

Min madras nærmede sig imidlertid sølvbryllupsalderen! Så er det sagt.
Min kærestes madras var bare af udefinerbar oprindelse, virkelig lousy.
Og min ældste datter var simpelthen vokset ud over fodenden af sin madras, som om muligt var endnu ældre end min. Ssssshhhh…..
Den eneste, som gik fri, var yngstedatteren, som sover sødt på sin kapokmadras.

Ergo, der blev sparet sammen længe og en dag drog den lille økofamilie ud i den store verden på madrasindkøb. Selvfølgelig økologisk madrasindkøb.

Med mor bag tastaturet blev der researchet. Valget faldt på bioFUTON 5.0 fra Blue Moon på Frederiksberg, for der fik vi god kvalitet til en god pris.


En bioFUTON er fyldt med uld, naturlatex, kokos og økologisk bomuld. En dobbeltmadras vejer et ondt år, men den er SÅ lækker og VARM at sove på. Man kan vist nok få den med hestehår i stedet for kokos.

Min store datter insisterer på at sove på gulvet – eller noget der ligner – så valget faldt på en tatami (japansk gulvmåtte i flet) og en futonmadras. Modellen hedder DW2, den kan ikke ses på hjemmesiden, men kan bestilles.

På en tatami kan man bruge en tyndere futonmadras, derfor valgte vi DW2-modellen. Den var billigst og god til formålet. På en lamelsengebund skal man op i en højere kaliber á la den model 5, vi voksne valgte.
Så nu sover ældstebarnet på japansk og elsker det.

Du kan læse mere om madrasserne hos den tyske producent Futonwerk.

Hvis du bor i nærheden af Århus, kan du – sandsynligvis – prøve madrasserne hos Futonhouse. Lige nu står der godt nok på deres hjemmeside, at deres DX-modeller er med økologisk bomuld. Shame, det er de ikke. Det er DW-serien, som er økologisk.

Typisk, man skal bare undersøge alting selv….

Nem grøn aftensmad

Vi spiser altid vegetarisk til aftensmad herhjemme, undtagen når min kæreste ikke er hjemme, så kan det ske, at der kommer fisk på bordet.

Jeg ved, at mange synes det er svært at finde på en grøn menu, som er nem at lave, som mætter, indeholder protein og som alle i familien kan li’. Det synes jeg egentlig ikke, men vi er også madnørder derhjemme – alligevel kan vi også falde i gentagelses-fælden og lave de samme retter lidt for ofte.

Her er et bud på en grøn menu.

Pandegrønt og ristede kikærter

Jeg havde kogt en stor baljefuld kikærter forleden. Jeg tog en portion fra, som jeg bredte ud på en bageplade med bagepapir (man kunne også bruge et stort ovnfast fad), blandede med lidt olivenolie og salt, og ristede cirka 20 minutter ved cirka 200 grader. Det smager så lækkert, især når kikærterne er friskkogte, de bliver lidt tørre af ristningen, når de har været frosne. Man kan variere med f.eks. stødt chili.

Dertil årstidens farverige grønt, lynstegt på panden og tilsat fintsnittet ramsløg lige til sidst. Jeg valgte asparges, som jeg delte på langs, rød peber i strimler og pastinak i meget tynde skrå skiver. Jeg lynstegte grøntsagerne én type ad gangen og smagte til med friskdrejet peber og lidt tamari (japansk sojasovs).

Menuen krævede noget saftigt – det blev hytteost. Man kan evt. godt spise groft brød, knækbrød eller ris til. Man kunne også have tilsat kokosmælk eller mælk til grøntsagerne for at gøre dem lidt cremede. Jeg har kun krydret dem let for at den fine ramsløgsmag kunne træde i karaktér. Det var måske lige lovlig stegt og bagt, der kunne god have været noget råt til – men pyt nu med det.

Min yngste datter Mirjam på knap to år kunne godt få kikærterne galt i halsen, så jeg tog nogle fra til hende inden ristningen. Hun ville imidlertid hellere have hummus med ramsløg. Det mærkelige barn spiser, som vinden blæser, fuldstændig uforudsigeligt og meget periodisk. Min store datter Mia spiser til gengæld stort set ALT.

Somme tider tager jeg en håndfuld grøntsager fra, når vi andre får råkost eller stegte grøntsager, og laver dem til en lynhurtig suppe til lille Mirjam. Det tager ikke mange minutter med en lille gryde og en stavblender. Måske er man heldig, at der ryger lidt grøntsager ned på den konto.

PS.
Sara blev den heldige vinder af spisesættet med uglerne fra Helsemarie. Til lykke!