De sørgelige rester

I fredags ankom et par håndfulde glade og helt særlige børn fra 4. klasse og deres lærere for at fejre min store datters 12 års fødselsdag. Hun har godt nok først fødselsdag på næste onsdag, men vi tager glæden på forskud.

Derfor har jeg jo efterhånden en del år på bagen som børnefødselsdagsarrangør – stort set altid som solomor. Og enhver flue i flaske kan godt klappe vingerne sammen, når man sammenligner med mig før i tiden et par timer før børnenes ankomst. Og aftenen før, for den sags skyld. Jeg har været så stresset. Jeg har villet præstere alt muligt i bedste speltmor-stil. Tilberedt fire forskellige slags hjemmelavede boller og kager. Rigget til og gjort ved. Købt alt for meget mad. Garntrisset snerret af min datter i timerne inden gæsterne kom (- og hvor dumt er det ikke lige). Styrtet forvirret rundt, mens børnene var her og ordnet alle mulige småting. Klasket fuldstændig sammen bagefter.

Men efter så mange år er jeg ved at have grejet den. Det må være første gang, at jeg har siddet og tjekket emails med en hyggelig kop te en halv time FØR børnene skulle komme. Dét var nyt!!

Mine kodeord er: Planlægning og enkelhed. Og i år, en herlig lille krølle på halen, nemlig; gør det nemt! Det foregik sådan her:

• Forbered så meget som muligt dagen og aftenen før. Skær frugt og grønt ud, dæk bord, tøm opvaskemaskine, find et sted til overtøjet, find flag frem, find alle kopper og bestik frem etc.
• Læg et par tæpper på gulvet, så de børn, der ikke er plads til ved bordet, kan lege skovtur på gulvet. Fordel: Der skal ikke slæbes ekstra borde og stole ind og ud.
• Keep it simple. Hav tillid til, at børnene selv kan finde ud af at lege og hygge sig. En have, et par spil, lidt udklædningstøj, et balancebræt, nogle instrumenter og noget gedigent legetøj. Ja det lyder måske total oldnordisk, at børnene skulle være tilfredse med det – men det var de!
• Lav enkel mad, sæt det frem som buffet og hold tingene adskilt.
• Basismad, som i år var med indianertema efter min datters ønske: En skål med gulerodshapsere, et fad med cherrytomater, agurk og slikærter. Et fad med lune frikadeller (færdigkøbte!). Ovnbagte grov-kartoffel-fritter. En kurv med lune fuldkornsboller (færdigkøbte!). Et fad med røget laks. En skål med dåsemajs. Smør. Mine-majspandekager (bagt dagen før). Peanuts. En pakke rugbrød i baghånden til de ultrakræsne.
• Til dessert: Lune bagte, fyldte æbler med vanilleis (færdigkøbt!) og ananas. Okay, en del af børnene ville ikke smage på æblerne, men pyt, de var glade for isen.
• Til at drikke var der bland-selv-sodavand: Forskellige slags saft, vand, danskvand og sugerør.

Æblerne var udhulede (note to self; anskaf en æbleudhuler!) og fyldt med en blanding af hakkede pinjekerner, hakkede hasselnødder, rosiner som var udblødt i appelsinsaft, godt med kanel, en smule stødt ingefær, honning og lidt hvid miso. Lidt smør ville have klædt dem, tror jeg. De skal bage en time, pas på de ikke brænder på i toppen.

Det hele var økologisk, og det føltes rigtig godt. Man fornemmer, at det er meget grænseoverskridende for mig med de færdigkøbte ting. De var på tilbud, og jeg synes det gav SÅ god mening, selv om det havde været billigere og måske også bedre at lave det selv. Men jeg tror egentlig, at børnene var ligeglade. De hyggede sig, min datter var glad og jeg var ikke stresset, men havde tid til at snakke med børnene og svare på alle deres spørgsmål, så som “Hvor er jeres fjernsyn?” (det har vi ikke!) og “Trænger jeres græsplæne ikke til at blive slået” (jo!) og “Har du ikke en skruetrækker, så jeg kan skrue det der trappegitter lidt bedre fast?!” (øhm, jo… hvor mon den er henne….fumle, rødme) og “Skal vi have de der gode is, du lavede sidste år?” (stort smil!). Hvad mere kan man ønske sig?