Fredagsbrevkassen uge 42 – 2014

SPØRGSMÅL

Kære Rose.

I vores husstand har vi en forkærlighed for danskvand, det er den perfekte drikke til fest og forkælelse. Vi køber danskvand i butikken, men er dette egentlig det sundeste og mest miljøvenlige valg? 

Tænker at der går mange ressourcer til for at lave danskvand og det bliver jo ogå opbevaret en del tid i plastflasker.

En mulighed er jo at investere i en danskvandsmaskine, men al den teknik må jo også være ressourcekrævende.. 

Så ja, mit spørgsmål er; hvad er det sundeste og mest miljøvenlige valg?

Tak for dine evigt gode og idybdegående svar.

/Tina

 

SVAR

Kære Tina

Tak for dit spørgsmål ang. danskvand og for de fine ord!

Det var et ganske klogt spørgsmål, og det er sund fornuft at være særligt opmærksom på de produkter og fødevarer, som man bruger ofte/dagligt, både i forhold til sundhed og miljø. 

Jeg anbefaler klart en danskvandmaskine! I det lange løb er det mest økonomisk, og du slipper for at slæbe danskvandflasker til og fra butikken.

Og, først og fremmest, så undgår du plastflaskerne. 

Al plast kan i princippet være problematisk. Godt nok er plastemballage til fødevarer ret godt reguleret, og der findes i dag ikke Bisphenol A (BPA) i plastflasker. Men alligevel kan plast indeholde andre additiver (tilsætningsstoffer) med (mulig) østrogen effekt, dvs. hormonforstyrrende stoffer. 

Bisphenol A har mange “kusiner og fætre”, som må formodes at være mindst lige så problematiske. Det er nogenlunde umuligt alt holde styr på alle disse additiver og deres mulige risici, selv for plastindustrien, og der dukker hele tiden nye stoffer op. 

Helt nye dyreforsøg tyder på, at BPA er mere sundhedsskadelig, end man hidtil har vidst, også i ultra små doser. 

Jeg siger ikke, at der er Bisphenol A-lignende stoffer i plastflasker, men jeg siger, at det ikke kan udelukkes, at de findes i plastflasker. Der vil altså være en risiko for, at plastflasken kan afgive skadelige stoffer til vandet, især hvis den opbevares i (direkte) sol. 

Hele humlen er, at når du selv producerer danskvand, så kan du opbevare det i GLASflasker. Hvilket jeg selvfølgelig vil anbefale. 

Kærligst 

R. 

 

PS
Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du undgår skjult kemi, når du opbevarer og tilbereder familiens mad, så vil jeg varmt anbefale min e-guide “God kemi i dit køkken”.
Du finder guiden her.

Derfor giver natamning IKKE huller i tænderne!

Kære gode tandlæger og tandplejere.

Hermed en invitation til at læse denne lille artikel fra ammenet.dk om amning og tandhygiejne.

Dermed en opfordring til at stoppe med at sige til (læs: skræmme) de gode mødre, at de skal holde op med at (nat)amme ud fra en myte om, at det kan give huller i tænderne hos baby.

Mange tak.

 

Foto: Tanja Snebang Kristensen

Foto: Tanja Snebang Kristensen

 

Citater fra artiklen:

Det siges ofte, at amning er dårligt for børns tænder. Det er der dog intet videnskabeligt belæg for at mene. Grunden til, at tandlæger ofte anbefaler ammestop for at beskytte tænderne, skal tilsyneladende findes i manglende viden omkring modermælks sammensætning og ny forskning om amning hos tandlæger (…)

” – modermælk. Det indeholder nemlig, ud over mælkesukker, proteinet lactoferrin og enzymet lactoperioxidase, der nedbryder bakterierne og på denne måde beskytter mod karies.

For langt de fleste børn yder disse stoffer i modermælk nok beskyttelse mod huller til, at man kan amme om natten uden at forvente problemer med huller i tænderne. Derudover indeholder modermælk mineraler som kalcium og fosfor, der hjælper med at remineralisere tænderne.

Undersøgelser af fri-ammede børns forekomst af huller viser, at de ikke har en højere tendens til huller i tænderne end børn, der ammes begrænset eller slet ikke.

 

Der kan være ganske sjældne tilfælde, hvor arvelig disponering for svag tandemalje kan tale for særlige forholdsregler iforbm. natamning.

Så, kære ammende mødre; am trygt videre, også om natten.
Du gør det godt. 

Fredagsbrevkassen uge 41 – 2014

SPØRGSMÅL

Hej

Jeg skriver da jeg har en dejlig datter på knap 8 uger. Hun kæmper lidt med luft i maven, hvilket primært gør hendes nattesøvn urolig hen på morgnen. Da hun ikke umiddelbart har nemt ved at komme af med luften skal der cykles med ben og køres rundt om navlen osv. Dette hjælper og luften kommer ud som kæmpe prutter …

MEN hvis nu vi skal hjælpe vores kære datter til mere rolige nætter og mere rolig mave, er infants blend eller biogaia så at fortrække og er der nogen forskel på disse to og hvilken?? 

På forhånd tak for svar!

de bedste hilsner
Anne-Marie

 

SVAR

Kære Anne-Marie

Tak for dit spørgsmål ang. probiotika til dit lille barn. 

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at probiotika kan afhjælpe knas med fordøjelsen.

Din datter er jo nu, hvor du modtager mit svar, omkring 14 uger. Der ville jeg anbefale dig Udo’s Choice Super Infant (den, som tidligere hed Udo’s Choice Infant’s Blend probiotic). 

Den kan sagtens bruges til babyer under 6 måneder. 

Dosis vil være som udgangspunkt 1/2 tsk et par gange om ugen forebyggende. Det kan gives dagligt ved sygdom, skranten m.m.

Jeg vil anbefale dig at trappe langsomt op. Fordøjelsen kan godt have brug for lige at vænne sig til de nye gode bakterier. Det kan give luft i maven til at starte med, men det er harmløst og går hurtigt over. 

BioGaia (som nu hedder “Semper Dråber – BioGaia”) er også en mulighed. Den indeholder én type probiotiske bakterier, som er specielt udvalgt til det nyfødte barns behov. Udo’s Choice Super Infant indeholder derimod seks forskellige af de gode bakterier og i samlet set betydelig større mængde end Semper Dråber. 

Jeg vil også anbefale dig at få dit barn tjekket hos en kompetent og erfaren kraniosakralterapeut eller blid kiropraktor. Vælg en behandler, som er vant til at arbejde med småbørn. Selv ganske små skævheder, opstået under fødslen, kan påvirke fordøjelsen negativt og give symptomer, som du beskriver, kolik, forstoppelse m.m.

I min bog BABY finder du en liste over behandlere i hele landet, som jeg anbefaler. 

Zoneterapi vil sandsynligvis også kunne lindre, men det er vigtigt for at få fat i årsagen til luften i maven. 

Årsagen kan også ligge i modermælken eller modermælkserstatningen. Her vil jeg kunne rådgive dig videre individuelt inde på Grøn Stue

Rigtig god bedring med din lille guldklump!

Kærligst 

R.

 

Er lykken kettlebells eller konfektkugler?

Jeg er blevet inviteret til at skrive lederen til et særtillæg i denne uge til Berlingske Tidende.

Tillægget har som tema ”Vores nyfødte børn – sundhed og velvære” og når ud til omkring 200.000 læsere.
Det udkommer i anledning af Baby- og Småbørnsmessen i Øksnehallen i København.

Jeg er meget glad for denne mulighed for at give mit (nok ret overraskende!) bud på, hvad bæredygtig sundhed i familien i virkeligheden handler om.

Du kan læse lederen her:

 

Foto: Mathilda Yokelin

Foto: Mathilda Yokelin

 

Er lykken kettlebells eller konfektkugler?

 

”Hvordan gør jeg det bedste for mit barn?”. Det spørgsmål banker på, når man står med et lille nyt liv i sine hænder. Jeg får mange varianter af spørgsmålet fra nybagte mødre, ofte ledsaget af et træt hjertesuk. For det er snublende let at fare vild i megamylderet af links på nettet, gode husråd fra mødregruppen, løftede pegefingre fra gamle tanter og en mavefornemmelse, som har svært ved at holde skansen i konkurrencen med natteroderi og ammehjerne.

 

For hvad er egentlig det bedste? I min optik giver det ikke mening at tale om ”rigtig eller forkert”. Alle forældre gør det bedste de kan ud fra netop deres ståsted, og alt er dybest set godt. Den lykkelige barndom er ikke afhængig af økologiprocenten eller mængden af quinoasalater.

 

I forhold til sundhed og velvære må du i første omgang selv gå vejen som det voksne forbillede i familien. I længslen efter et bæredygtigt liv kan vi få så travlt med at gøre alt muligt såkaldt rigtigt, at vi glemmer at være. Vi stresser rundt, holder alt for få opløftende pauser og dulmer kroppens og sjælens signaler med iPhone, kanelsnegle og lange arbejdsdage. På den måde kvæler vi hjertets hvisken i travlhed og giver det hele en slimet finish af dårlig samvittighed. Så ryger bæredygtigheden, nærværet og det nærende velvære. Og det var næppe drømmen om ”det bedste” familieliv …

 

Betyder det så, at alle de sunde tiltag kan være lige meget? På ingen måde! Det er derimod en invitation til at vælge det til, som reelt løfter familiens sundhed og velvære. Om det så er via kettlebells eller konfektkugler er for så vidt underordnet. Når du vil gøre det bedste for dit barn, kan du tjekke ind hos sig selv med et ”Føles det her godt?” eller ”Er det her virkelig vigtigt for mig og mit barn?”. Måske skal der også nogle flere Nej-tak’er på banen, for at netop din families hverdag kan gro et bæredygtigt sted?
 

Heldigvis er der mange muligheder for at få hjælp, smutveje og håndsrækninger til at give sin guldklump en bæredygtig barndom. På baggrund af viden kan du træffe oplyste valg og fravalg. For sådan vil det være; det er på ingen måde meningen, at du skal favne og nå alt. Når du med et bevidst sind vælger til og fra, vokser velværet og den gode ro i maven. Så bliver der plads til at lade lykken pible frem og samle på både de små og store børns smil. Det er et smukt bud på sundhed.

Fredagsbrevkassen uge 40 – 2014

SPØRGSMÅL

Hej!

Jeg følger interesseret med i dine nyhedsbreve og lidt i din blog, og har i forbindelse med dit indlæg om fisk undret mig over, hvorfor du (så vidt jeg kan se) ikke har nævnt vegetabilske, fiskevenlige alternativer til DHA og EPA, som fx omega-3-olier fra alger? Jeg har selv brugt Opti3 Omega-3, som jeg bestiller fra Storbritannien, men jeg har set, at Nordic Naturals (som jeg kan se du anbefaler ellers) faktisk også har et produkt med omega-3 fra alger, som kan købes i Danmark.

Grunden til, at jeg undrer mig, er nok, at jeg selv har prøvet at undersøge, om det er ‘lige så godt’ som fiskeolie, og ikke kunnet finde nogen ulemper ved denne type omega-3. Til gengæld synes jeg som gravid, at det er dejligt, at jeg ikke skal bekymre mig om tungmetaller og toxiner, og at det samtidig er bæredygtigt (så vidt jeg har kunnet finde ud af!). Men det kan jo være, jeg har misset noget?

Håber du får tid og lyst til at svare, hvis det passer ind!

Vh

Anni

 

SVAR

 

Kære Anni

Tak for dit spørgsmål ang. vegetabilsk omega-3 fiskeolie. Det var et rigtig godt spørgsmål.

Som udgangspunkt vil jeg anbefale fiskeolier eller levertran i højeste kvalitet, dvs. mærkerne Nordic Naturals eller Green Pastures.

Hvis du meget gerne vil undgå fiskeolie, f.eks. hvis du er vegetar, så er lige netop Nordic Naturals algeolie ”Algae Omega 3” faktisk et okay bud. Normalt er problemet med algeolier, at det er en meget syntetisk proces at udvinde olien fra algerne (bl.a. bruges hexan) og produkterne er desværre ofte harske, dvs. gør mere skade end gavn. Algeolier i modermælkserstatning kan give nogle babyer fordøjelsesproblemer.

Der findes også hørfrøolie med vegetarisk DHA fra alger, men mængderne af fedtsyrerne DHA og EPA er ret små, sammenlignet med fiskeolie, og kvaliteten er ikke lige så god.

Men lige netop Nordic Naturals har meget høje standarder for deres produktionsmetoder og nævner specifikt, at der ikke bruges hexan, og at produktet er GMO-frit. Jeg har også konsulteret Grøn Stues ekspert Maja Kirkegaard, ph.d. i miljømedicin, og hun giver et forsigtigt ja til algeolien fra Nordic Naturals som en plan B, hvis man ikke vil vælge de produkter, jeg nævnte i begyndelsen.

Der vil sandsynligvis ikke være færre miljøgifte m.m. i algeolien sammenlignet med de andre nævnte produkter. Nordic Naturals benytter desuden bæredygtigt fiskeri.

Hvad angår indholdet af EPA og DHA, så vil 2 kapsler af Nordic Naturals algeolie lige knap og nap svare til 2 kapsel af det produkt, som jeg normalt anbefaler – det hedder simpelthen ”Omega-3”. Så du kan evt. tage 2 kapsler hver anden dag og 3 kapsler de øvrige dage for at ramme et fornuftigt niveau af EPA og DHA. Se derfor bort fra den anbefalede daglige dosis på pakken.

Kærligst
Rose 

 

Hvordan har du det med dig?

Hvordan har du det egentlig med dig? 
Dig selv som mor, som kvinde …

Hvordan har du det som mor for dit barn, og som mor for dig selv?
Og i forhold til din egen mor?

Hvis du er som de fleste, er der “støj på de indre linjer” i relationerne.
Både i relationen til dig selv, til dine børn og til din egen mor.

Det behøver ikke at kræve 10 år i psykoterapi at heale den form for indre smerter.
Jeg har fundet en genvej, og jeg glæder mig inderligt over at kunne deale den med dig!

 

Så hvis du … 

  • lider af dårlig samvittighed og ikke altid føler dig som en god nok mor
  • er stresset, har svært ved at slappe af og holde pauser
  • har brug for nemt og hurtigt at komme mere i balance
  • er udfordret i din rolle som mor eller i forhold til din egen mor
  • gerne vil give dig selv og dit barn det bedste

- så er Heartbliss Healende Lydfil til Mødre noget for dig. 

Den healende lydfil på ca. 20 minutter er lavet specielt til mødre af Natascha Camille fra heartbliss.dk.
Den indeholder dybt transformerende healing, guidende ord og nærende musik.
Healingen sker, så snart du afspiller lydfilen, og du vil hurtigt mærke, at din krop falder til ro, og dit sind afstresser.
Heartbliss lydfilen kan downloades på Grøn Stue, hvor den er oktober måneds tema.
Du kan læse mere om lydfilen her.

 

Foto: Mathilda Yokelin

Foto: Mathilda Yokelin

 

Fredagsbrevkassen uge 39 – 2014

SPØRGSMÅL

Hej Rose

Prøver lykken!

Jeg har en lille lækkermås på 15 mdr som i sommers fik små myggestiklignende knopper på hele kroppen incl ansigtet, troede det var skoldkopper men nej, de blev størrer og på størrelse med enkroner, flade røde plamager, men ikke tørt. Jeg kontaktede vagtlægen da det var en weekend, de ville ikke se hende men mente det var noget virusudslæt!!! Det varede en uge, forvandt og kom igen efter en uge, jeg gik til lægen med hende der sagde det var varmeudslæt… Det blusser op on off, hun har nu haft det i snart 7 uger. Så sent som i morges var det helt slemt igen, på trods af et køligt soveværelset.. Er det noget du evt kender til eller har hørt om?  Syntes jeg er begyndt at blive bekymret for hvad det kan være, ved ikke helt om jeg skal tro på den med varmeudslæt..

Sender dig et billede af hende, sådan har hun set ud hele tiden, nogle dage er det værre end andre.

På forhånd tak

Mvh J

 

SVAR

Kære J

Tak for dit spørgsmål. I et tilfælde som dette ville jeg nok i første omgang insistere på at få en hudlæge til at se på udslættet, så du kan få en diagnose.

Hudlidelser kan godt være lidt tricky, så det kan være nødvendigt med en vurdering fra en ekspert. Når du har en diagnose, er det nemmere at give et bud på, hvad der kunne være årsagen, og hvad du gør ved dét. Desuden kan man komme med forslag til naturlig lindring.
Det er også nødvendigt at vide, om der er feber, og om udslættet klør mm.  

 
Der kan være tale om allergi eller intolerancer, både over for fødevarer, plejeprodukter, vaskemidler m.m. Det kan også være børnesygdomme – men det lyder ikke så sandsynligt, når det har kommet og gået i 7 uger. Umiddelbart ligner det en form for nældefeber, som er en akut hudreaktion, men igen, det kræver en ekspertvurdering. En infektion kan godt give nældefeber. Der kan også være tale om børneeksem.

Det kan kræve lidt detektivarbejde at udrede, hvis årsagen er allergi eller intolerance ifht. fødevarer. Her kan du købe dig til specialiseret hjælp ud over hvad det etablerede lægesystem tilbyder af tests. Alternativt kan man gøre arbejdet selv vha. Udelukkelsesmetoden, men det kræver konsekvens og en vis indsats. 

Hvis det klør, er det muligt at lindre ved at smøre med kokosolie. Du kan også give homøopatiske antihistaminer, her skal ud have fat i midlet Apisinum D60 comp. Se anvisning på pakken.

Engystoltabletter kan også lindre akut. Til babyer kan tabletterne opløses i et glas med en lille sjat vand. Til småbørn kan du give en akutdosis på 1 tabler hver eller hver anden time, maks 4 gange dagligt.

Jeg vil under alle omstændigheder anbefale dig at give sund og varieret kost og supplere med nøje udvalgte kosttilskud. Det er meget vigtigt! Du kan finde mine præcise anbefalinger om kosttilskud inde på Grøn Stue. Her vil jeg blot nævne, at du bør prioritere probiotika og fiskeolie dagligt samt sunde fedtstoffer, C-vitamin, calcium og magnesium. Alt sammen har særlig betydning for huden og immunforsvaret generelt.

 

Rigtig god bedring med hende!

Kærligst
R. 

Et dybt greb i (kosmetik)pungen

En del af min arbejdsdag består i at svare på spørgsmål fra medlemmerne af Grøn Stue.

Det er med til at gøre hver dag spændende og ny for mig og samtidig meget meningsfuld.
Spørgsmålene spænder over et stort område, som alle sammen har med sund og grøn hverdag at gøre.

 

I dag har jeg besvaret et ret tankevækkende spørgsmål om hud- og hårpleje.

Et medlem bad mig om at kigge på ingredienslisterne på en stor del af hendes produkter i kosmetikpungen, fra toilethylden og brusenichen.

Jeg måtte vende tommelfingeren nedad til samtlige produkter. De var helt almindelige og ligner nok dem, der ryger i kurven hos den gennemsnitlige danske kvinde.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det samlet set var lidt af en investering, som jeg måtte henvise til skraldespanden. 

 

Da jeg i sin tid lavede mine guides “Makeup uden kemi” og “Hud- og hårpleje uden kemi til hele familien“, kasserede jeg også en pænt stor del af min egen makeup.

Jeg var helt ærligt overrasket over, at de dyre produkter reelt indeholdt så mange problematiske stoffer.

Jeg måtte også kassere min gamle overbevisning om, at det ikke var muligt at finde lækre funktionelle produkter med god kemi. 
Det er på alle måder muligt!

 

 

IMG_7851_0

 

Hvad er problemet?

Problemet er, at mange hud- og hårplejeprodukter indeholder petrokemikalier, parfume og silikonestoffer – samt ofte en del andet knas, som kan skade sundheden, miljøet eller begge dele.

 

Parfume

Parfume er både syntetisk parfume og æteriske olier. Jeg ved godt, at damen nede i helsekostbutikken måske siger, at æteriske olier er naturlige og ”det er lige som at skrælle en appelsin”, og at du derfor trygt kan smøre dig og dit barn ind i dem. Det er allergieksperter lodret uenige i. Faktum er, at æteriske olier er mindst lige så allergene som syntetisk parfume. Ja, faktisk er de allermest allergene parfumestoffer, man kender, nogle æteriske olier.

Flere og flere danskere får allergi og multikemikalieoverfølsomhed, som kan være stærkt belastende for ens trivsel i dagligdagen. Har man først allergi, slipper man ikke af med den igen. Ever. Og så er kroppen revnende ligeglad med, om parfumen er syntetisk eller ”naturlig”.

Når du kigger på en indholdsdeklaration, kan parfume også hedder ”perfume” eller ”parfum” eller – mere snedigt – ”aroma”. Det er stadig parfume.

 

 

Petrokemikalier

Petrokemikalier er mineralske olier. Jeg har valgt at undgå produkter med højt indhold af mineralske olier. Det er om muligt de mindst skadelige af de stoffer, jeg har valgt at styre uden om. Men petrokemikalier er nu engang restprodukter fra olieindustrien. Det er bare ikke særlig lækkert. Og de lader ikke huden ånde særlig godt, tværtimod. De bliver som regel valgt, fordi de er billige. Du finder dem især i visse serier, som du kan købe på apoteket. På en indholdsdeklaration gemmer petrokemikalierne sig bag navne som ”petrolatum”, ”paraffin”, ”vaseline”, ”ozekerite” og ”cera microcristallina”.

 

 

Silikonestoffer

Ud fra et forsigtighedsprincip finder du ikke silikonestoffer, f.eks. dimethicone og -siloxaner, i de produkter, som jeg anbefaler. Reelt ved man ikke særligt meget om, hvordan silikone opfører sig i kroppen. I naturen ophobes silikonestoffer, og de er meget vanskelige at nedbryde.

Fredagsbrevkassen uge 38 – 2014

SPØRGSMÅL

Jeg skrev til Maki vedr. bamser og indehold af nedenstående (i flg din bog BABY skal de ikke indeholde flammehæmmere, formaldehyd og azofarver)

Svaret lød: “Disse bamser er testet og godkendt i henhold til de gældende EU regler på området. Derfor kan jeg bekræfte at de ikke indeholder nogle af disse stoffer.”

Ved du om det kan passe – Er EU reglen at bamser ikke må indeholde ovenstående eller taler vi her om grænseværdier som jo så er ok?

Mvh Nadja

 

SVAR

Kære Nadja

Tak for dit spørgsmål ang. skadelig kemi i bamser. Det viste sig at være et ret kompliceret spørgsmål, så jeg måtte en tur omkring en ekspert i Miljøstyrelsen.

Svaret er heller ikke enkelt.

Den korte version er, at der er grænseværdier, men ikke nultolerance.
Samtidig oplyser Miljøstyrelsen, at legetøjet ikke må udgøre stoffer i mængder, som kan udgøre en risiko for børn, når de leger med legetøjet.

To bromerede flammehæmmere er decideret forbudt. I 2016 bliver yderligere en række flammehæmmere forbudt.

Der er meget lav grænseværdi for formaldehyd, men ikke nultolerance. Formaldehyd kan vaskes relativt godt ud af tøjet. Det er derfor en god ide at vaske tekstiler og tekstillegetøj et par gange inden brug. Du må også meget gerne lade dem dampe af udenfor. Vælg derfor tekstillegetøj, som kan vaskes (dvs. uden elektroniske dimser og lign. indeni) 

Visse azofarvestoffer må ikke bruges, og for andre er der grænseværdier. Du kan evt. læse mere om reglerne for azofarvestoffer i tekstiler (herunder tekstillegetøj) her hos Miljøstyrelsen.

Fyldet i bamser er ofte polyester. Det kan indeholde de skadelige stoffer atimon eller formaldehyd. Men polyesterfyld behøver ikke at være problematisk, det kommer an på kvaliteten. Polyester i legetøj er generelt uproblematisk. 

Kallisto har en del bamser med fyld af uld og betræk af økologisk bomuld. Det er dog et problem, at de ikke kan vaskes ved 60 grader. Se udvalget her hos kallisto-stofftiere.de

Senger bamser er ligeså. Ulden er kbT økologisk certificeret.
Uldbamserne fås bl.a. hos nuno.dk, filiokus.dk og aniel.dk. 

Franck & Fischer GOTS-certificerede økologiske abedukker er et sikkert valg og mit bedste bud. De kan vaskes ved 40 grader.

Kærligst 
R. 

PS
Hvis du er usikker på, om dit barns legetøj er fri for skadelig kemi, og hvis du gerne vil gå direkte i mål med de sikre valg inden for alle typer legetøj, så vil jeg varmt anbefale dig at tage et kik på min e-guide Legetøj uden kemi

Langtidsbagte pærer

På mit forfatterretreat havde jeg en helt særlig lydkulisse, nemlig den dumpe tunge lyd af store pærer, der slap grenen og ramte græsset eller taget (krash!).
Der var så mange pærer, at vi ikke kunne følge med.

Heldigvis havde husets værtinde en ultranem og overraskende lækker måde at tilberede pærerne på.
Pærerne skal ikke skrælles, der skal ikke tilsættes sukker el. lign. Det er bare helt enkelt og meget hurtigt at lave.

 

2014-09-07 19.18.42

Langtidsbagte pærer

Du tager simpelthen en favnfuld pærer. Du kan lige så godt lave en stor portion, når nu ovnen alligevel er i gang.
Skær bund og top af pærerne, og fjern evt. brune pletter.
Sæt pærerne side om side i et ildfast fast. De må gerne stå tæt.
Fyld vand på, så det når pærerne til midt på maven.
Bag pærerne ved ca. 150 grader i 2-3 timer.
Så er de klar.

Man spiser hele molevitten, også skrællen. Vandet er blevet reduceret til en meget intens og lækker pæresirup.
Bagetiden afhænger af, hvor store pærerne er, og hvor bløde du ønsker dem.
Jeg synes, at de smager bedst, når de er virkelig “well done”.
Mens pærerne bager, kan du f.eks. riste mysli, nødder el. lign. i ovnen.

De smager fuldstændig uovertruffent, når de serveres varme med kold vaniljeis.
De kan nydes, som de er, både kolde og varme, f.eks. med en klat græsk yoghurt, sammen med ost eller som et ekstra pift til morgenmaden.

Pærerne kan holde sig i dagevis på køl.

Vi har lavet langtidsbagte pærer to gange herhjemme siden, og ingen af gangene er det lykkedes mig at få taget et billede. De er pist …